Skinnet bedrager af Gianrico Carofiglio
379
2011
978-87-92639-51-6
Le perfezioni provvisorie
1,udgave
”Skinnet bedrager” er en sjældent ringe krimi. Når den her får én stjerne, skyldes det udelukkende den manglende mulighed for at tildele den de nul stjerner, som den rettelig fortjener.
Plottet er så tyndt, at det kan beskrives på bagsiden af et meget lille frimærke. Med store bogstaver. Smuk, ung pige forsvinder. Midaldrende advokat leger privatdetektiv, taler med pigens bekendte, får en enkelt god idé. Case closed.
At dét skal tage 379 sider, skyldes primært, at Carofiglio bruger pladsen på alt muligt andet. Fx 22 sider, hvor vores melankolske antihelt, Guerrieri, taler med en varmhjertet luder om film, der får dem til at græde. Samtalen har intet med historien at gøre – lige som langt over halvdelen af resten af bogen. Fyld, fyld, fyld, for at dølge det faktum, at plottet ikke har noget tøj på.
Der er ikke ansats til spænding eller drama nogetsteds undervejs. Det eneste positive, der sker, er, at man kan diagonallæse ned over siderne uden at gå glip af bare en enkelt pointe. Bogen er ‘læst’ på få timer.
Jeg føler mig svigtet af Politikens krimiekspert, Bo Tao Michaëlis, der normalt excellerer med nogenlunde ædruelige anmeldelser, men her giver ”Skinnet bedrager” fire ubegribelige stjerner og en varm anbefaling med på vejen. Om selve bogen skriver han: “… lad os endelig få flere småspændende, charmerende slentreromaner af ham og hans forfatter i Bari!” Og om serien (dette er tredje bind): “…jeg underholdes kosteligt og voldsomt af denne elegiske og nostalgiske flanør.”
Skam dig, Bo Tao.
