Skæbnemærket Af Nancy Huston
286
2008
978-87-02-05897-0
Lignes de faille, på dansk ved Jesper Tang
“Skæbnemærket” er en generations-roman, der er delt op i fire store kapitler. I hvert kapitel er hovedpersonen et cirka 6-årigt barn.
Første kapitel foregår i tiden omkring 2004. 6-årige Sol bor sammen med sine forældre Randall og Tessa. Drengen virker spiseforstyrret og neurotisk, men man bliver ikke helt klar over, hvorfor drengen opfører sig som han gør eller om forældrene overhovedet kan overkomme at passe drengen.
Andet kapitel foregår i 1982. 6-årige Randall (ja, Sol´s far som barn) bor sammen med sine forældre Sadie og Aron. Man fornemmer, at der ligger skjulte historier under overfladen og at Randalls forældre ikke formår at få hverdagen til at fungere optimalt.
Tredje kapitel foregår i 1962. 6-årige Sadie (Randalls mor som barn) vokser op hos sine strikse bedsteforældre, der mener, at Sadies mor er ude af stand til at passe hende ordentligt. Det er dog tydeligt, at noget er galt hos bedsteforældrene, for Sadie spiser ikke nok mad og hun hører stemmer, der fortæller hende, at hun med jævne mellemrum skal banke sit hoved 100 gange ind i væggen.
Sadie ender med at bo hos sin mor Kristina efter noget tid, hvor hun spiser som hun skal og ikke hører stemmerne så ofte mere. Heller ikke i tredje kapitel bliver man helt klar over, hvad der er i vejen i familien.
Fjerde kapitel foregår i 1944-45. 6-årige Kristina (mor til Sadie) bor i Tyskland hos dem, som hun altid har kendt som sine forældre. Forældrene elsker Kristina, og hun elsker dem, indtil hun som 6-årig finder ud af hvad et Lebensborn-barn er og finder ud af, at det hun tror er hendes hjemland, Tyskland, har stået bag kidnapning af mange jødiske børn fra de Østeuropæiske lande.
I slutningen af fjerde kapitel læser man sig frem til en form for forsoning eller slutning, som jeg dog ikke vil afsløre andet om, end at det er en spændende slutning.
“Skæbnemærket” er en roman, hvor man virkelig kan se, at fortiden ikke forgår så let og at voksne har tendens til at begå samme fejl som deres forældre. Man fristes til at sige, at det gamle ordsprog “Oldemor kigger over skulderen i fire generationer frem” passer.
“Skæbnemærket” er rørende, oprivende og spændende. Forfatteren har stor indlevelsesevne og formår at komme ind under huden på bogens personer. Jeg kan ikke andet end at anbefale “Skæbnemærket” på det varmeste.
