0 kommentarer

Sjakalen af Frederick Forsyth

af d. 20. august 2001
Info
 
Sideantal

311

Udgivet

1994

ISBN

87-553-2201-8

Originaltitel

The day of the jackal

 

Jeg har altid troet at thrillers skulle være medrivende, og gerne en smule oprørende. Det er så tilsyneladende ikke nødvendigt, har jeg erfaret – “Sjakalen” er det i hvert fald ikke.
Vi er i Frankrig i starten af tresserne. Befolkningen er splittet i interne konflikter – mange af dem kan ikke lide præsidenten, Charles de Gaulle, landsforræder som han er i deres øjne. Nogens utilfredshed går så yderligere end andres. Præsidenten bliver udsat for utallige attentatforsøg, hvoraf de fleste skyldes den militante gruppe OAS. Men regeringens mænd er for dygtige, og attentaterne bliver gang på gang afsløret før afviklingen, eller afværget i situationen.
Derfor hyrer OAS den dygtigste lejemorder de kan finde – en mand der går under kodenavnet Sjakalen. Og han er dygtig, så dygtig at der ikke er nogen der må vide hvad han planlægger eller hvornår han slår til – han arbejder alene. Den franske regering får dog færten af planerne, og jagten går ind – denne anonyme mand hvis identitet, planer og opholdssted er fuldstændig ukendte, skal findes i tide – hvornår det så end er.
Sådan fortalt er historien jo medrivende nok, og dertil proppet med alskens faktuelle oplysninger om alt fra historie til viden om våben.. Når man sidder med bogen har man bare ikke specielt meget lyst til at vide om Monsieur Sjakalen får ram på sin mand – det er simpelthen for kedeligt.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter