175
2020
978-87-93875-46-3
1. udgave, 1. oplag
Aldrig har jeg læst noget lignende. Så fin en bog, der maner til eftertanke om, hvad det gode liv er.
Vi træder ind på hospice i det øjeblik, hvor Herluf dør. Vi følger hans sjæl, da den forlader kroppen og tager afsked med Herlufs krop og hans sørgende enke. Sjælen skal nu videre i universet og finde en ny krop at tage bolig i.
Citat side 5: ”Krop. Der ligger Herluf. Hvem mon han var? Jeg husker det kun flygtigt. Mit sind er ved at tømmes, og jeg er ny. De har åbnet vinduet lige efter, at jeg har mistet kontakten med kroppen, så jeg kan flyve ud. Men nej, vel vil jeg ej, endnu ikke. Jeg hager mig fast i madrassen øverste oppe, lige over hovedet. Resten her vil jeg have med. De snøfter og mumler, går så en efter en. Min bror og hans søn, også sygeplejersken går ud. Kun Beate, min enke, sidder der endnu, og hun er også ved at falde hen. Hun klarer sig nok, finder vel en ny at tage sig af. Nå nu må det have en ende, og jeg må videre. Her er intet mere at gøre. Jeg føler mig hjemløs, det kribler, bobler, jeg må slå mig ned et sted.”
Samme nat fødes 6 små nye menneskebørn på et hospital, og Herlufs sjæl svæver fra fødestue til fødestue og skal beslutte sig for, hvilket barn, hans sjæl vil tage bolig i.
Sammen med sjælen får vi historierne om de 6 fødende kvinders liv, tanker og drømme op til fødslen – og et indblik i det liv, som vil blive det lille barns. Sjælen skal nu vælge, hvilket barn, der skal være dens.
Det lyder måske lidt søgt og lidt for mystisk, men det er nogle rigtig fine historier om 6 familier og deres måde at leve livet på. Hvad vil du lægge vægt på, hvis du selv kunne vælge din familie?
Alle historier er skrevet med respekt for de meget forskellige liv, vi får et indblik i, og da sjælen til sidst beslutter sig for, hvilket liv, der skal være dens, måtte jeg fælde en tåre.
Citat side 170: ”I svuppet mellem vagina og maveskind træder jeg ind. Træder, flyver, glider. Ind bag de endnu lukkede øjne, som lige om lidt vil åbne sig og se ind i mine forældres. Jeg mærker det glidende som et kærtegn, hjemløs er jeg ikke mere, kropsløs er jeg ikke mere.”
Rigtig dejlig fortælling, let læst men med rigtig mange ting til eftertanke.