Simmer af Arne Herløv Petersen

“Simmer” er en meget vanskelig bog at anmelde. For jeg ved simpelthen ikke hvad forfatteren vil med den – og om den i det hele taget har noget formål.

”Simmer” foregår på et tidspunkt i danmarkshistorien, hvor vikingetiden så småt er ved at blive afløst af middelalderen i slutningen af det 11. århundrede.

På Langeland går en ung mand, Simmer, og tvivler lidt på det hele. Han er forelsket i Richiza, der desværre er slave. Simmer tænker stort om mangt og meget, og det bliver derfor ham landsbyen sender til Odense for at få ham uddannet som præst. Landsbyen vil på verdenskortet, og bygger sin egen kirke. Og har man en kirke, skal man også have en præst. Simmer er ganske vist kun 15 år gammel da han vender tilbage efter endt uddannelse i Odense, men det er dog bedre end ingenting, selvom sognet ældre beboere (hvilket mere eller mindre er alle andre end Simmer) har lidt svært ved at tage ham alvorligt som sjælesørger. Gennem Simmers øjne ser vi historien omkring kong Knud d. 4. – eller Knud den Hellige som han blev kaldt efter sin helgenkåring. Der var ganske vist ikke meget helgen over Knud og de ting han foretog sig, men han gav gode gaver til kirken, og det tæller jo altsammen.

Oplægget til ”Simmer” inviterer simpelthen til en god historisk roman. Et oplæg forfatteren desværre ikke udnytter fuldt ud – eller, faktisk udnytter han det slet ikke. Under læsningen tænkte jeg flere gange på, at det var som at læse en tegneserie uden billeder. Vel at mærke en tegneserie i stil med Spirillen, Flip & Flop, Vakse Viggo m.fl. Bogen er ekstremt overfladisk og går ikke rigtig i dybden med noget som helst.

Af bogens første blade fremgår det, at forfatteren har ikke mindre end 39 udgivelser bag sig inden ”Simmer”. Man burde derfor tro, at han kan et eller andet med at sætte ord sammen, og det kan han måske også. Smag og behag er som bekendt forskellig fra læser til læser. Denne læser var i hvert fald ikke imponeret.

Lån bogen på bibliotek.dk