196
1998
87-00-35956-4
For nogen tid siden opdagede jeg, at der var kommet yderligere to bind i Cecil Bødkers serie om Silas. Spørgsmålet var så om jeg bare kunne fortsætte så mange år efter de første 12 bind? Havde jeg glemt personerne? Og alt det andet der får en serie til at fungere?
Men nej! Gensynet med Silas, Ben-Godik, Christofine, Hestekragen (ikke mindst) og alle de andre var som at møde gamle venner.
Juline og Silas lever det frie liv på landevejene, men da Juline bliver gravid, vender parret tilbage til Sebastiansbjerget, hvor meget er forandret. En bande flodrøvere bruger bjerget som base og tyranniserer de beboere, det ikke er lykkedes at flygte. Ved hjælp af en god portion snuhed lykkedes det at overmande røverne og fragte dem til ordensmagten i byen, men her er det lige ved at gå galt.
Både Silas og Hestekragen oplever at se fangekælderen indefra – den fejltagelse kommer borgmester og fangevogtere sent til at glemme. Og Silas får fingre i en skat, som ikke tilhører nogen, og det er ikke problemfrit.
Silas er nu blevet en voksen mand, men hans modvilje mod uretfærdighed er umindsket. Der er stadig lidt drengebog over serien, men som i de andre bøger er der også en dybere dimension. Fremragende er beskrivelsen af Silas’ samvittighedskvaler i forbindelse med skatten: Vil det være rigtigt at beholde den og dermed hjælpe alle på Sebastiansbjerget og andre, der lider nød? Og hvad vil konsekvenserne blive? Vil en rigdom ændre det lille samfund? Læs selv bogen og find ud af hvad han beslutter. Og som altid er det spektakulært.
Begynd dog gerne forfra, for serien er spændende, tankevækkende og velskrevet – og en genlæsning værd. Det vil jeg unde mig selv i en ikke for fjern fremtid, når jeg synes jeg har fortjent det.