198
2001
87-00-73494-2
11. oplag
”Se dagens lys” handler om fremtidens udskiftningssamfund hvor der er fred og harmoni. Her plages ingen af gentagelser og rutiner, hver dag får man ny ægtefælle, ny bolig, nyt arbejde, nye venner, osv. Der findes ingen vold eller konflikter mere. Man kan ikke gøre krav på noget eller nogen ud over den ene dag, datamaskinen Madam Datam, har anbragt en på den pågældende plads. Fremmedgørelse er normen og den tager man for givet, også romanens hovedperson Elef. Indtil det går op for ham at det besværlige ansvar, måske kan give tilværelsen nye værdier, som er uforenelig med de normer der gælder når den enkelte dag er den største enhed. Denne indsigt bliver signal til oprør.
Det er rammen i Svend Åge Madsens anderledes roman om vores kortsigtede behov og vores søgen efter det ubesværede liv. Om det at undgå de ”grimme” følelser som jalousi, vrede og angst. Men den handler også om ægte kærlighed, gentagelser og rutiner og de ting vi ser som kedelig og trivielle, i sidste ende kan være det der beriger vores liv allermest.
Svend Åge Madsen har skrevet en bog der både er sjov, underholdende og spændende. Og ikke mindst interessant og som sætter en række tanker i gang. Samtidig kan den læses flere gange og for hver gang vil man kunne finde en ny mening med historien.