Scherzo af Hans Folsach

Jeg vil snarere karakterisere denne bog som en samling dufte og stemninger, end som en roman. Det lyder umiddelbart fortærsket og en lille smule overspændt, men det er den følelse der rumsterer i én i dagene efter man har læst den.

Med Hans Folsachs egne ord er det en kærlighedserklæring til hans herregård, og dens omgivelser – naturen og dyrene og alt derimellem. Som sådan er den en samling mere eller mindre opdigtede fortællinger, en blanding af erindringer og pudsige historier der alle har det til fælles, at de bærer dette pust af en ikke så fjern fortid, hvor verden endnu var frisk og ren. Hovedparten af dem udspiller sig i og omkring imaginære danske herregårde, men beskrivelsen af miljøet og livet dengang for små hundrede år siden er ganske troværdige, eftersom Hans Folsach selv er af herregårdsæt. Han er en meget poetisk fortæller, en dannet mand med et filosofisk blik på stort og småt, og en smertende glæde ved landet og jorden.

Bogen skal læses for den fine, lyse stemnings skyld. Man bliver uvilkårligt en smule nationalt stemt og nostalgisk, ganske som havde man sunget en dansk sommervise. Og så skriver den gamle herremand så dårende dejligt.

Lån bogen på bibliotek.dk