Savn af Richard Flanagan
238
2010
978-87-7973-441-8
Wanting
“Savn” fortælles i to spor. I 1839 bliver en gruppe aboriginals sendt til en fjerntliggende ø et sted på den 100 mil lange strækning hav, der adskiller Van Diemens Land (Tasmanien) fra det australske fastland. Blandt disse er pigen Mathinna, som uforvarende bliver omdrejningspunkt for Lady Jane Franklins uforløste moderdrømme, da hun sammen med sin husbond Sir John kommer til Van Diemens Land som den nye guvernør et par år senere.
Det andet spor foregår i England i 1854. Lady Jane er vendt tilbage til hjemlandet, og nu ønsker hun at rense sin mands navn, idet han er forsvundet på en ekspedition til Antarktis, og anklages for at have begået kannibalisme for at overleve. Hun ønsker forfatteren Charles Dickens hjælp til at rense Sir Johns navn, og Dickens indvilliger. Hjælpen består bl.a. i teaterstykket “Det frosne dyb”, som introducerer den unge skuespillerinde Ellen Ternan for Dickens.
Disse to spor snor sig ind og ud af hinanden og fortæller om begær og begærets pris, om det vilde menneske og det civiliserede, og hvad der i virkeligheden – om noget – adskiller de to. Det er samtidig også en fortælling om, hvordan de australske aboriginals næsten blev udryddet af de hvide, og hvilke omkostninger kulturforskellen havde på forskellige planer.
Jeg har tidligere læst “Goulds bog om fisk” af Richard Flanagan, som også foregår i Tasmanien, blot med en straffefange som hovedperson. Flanagan har et smukt sprog, og “Savn” fortælles både poetisk, grumt og fascinerende.
Jeg havde nok forventet mere fokus på Mathinnas historie, og derfor var jeg i starten lidt skuffet, da så meget af historien handlede om Dickens. Men efterhånden flettes de to historier til et smukt hele, som giver et helt anderledes syn på begær og passion, end hvis hver historie havde stået for sig selv.
