Refugium af Anita Albers

Livet er allerede i opbrud, da Juliane arver en gammel gård efter sin afdøde moster. Hun er gået fra manden Max og flyttet fra deres fælles hjem. Deres to døtre er mildest talt uforstående overfor deres mors valg. Derfor vælger Juliane at tage bort fra alt hun kender og for en stund flytte ind på gården. Hun håber at finde ro til at skrive samtidig med at hun vil sætte gården i stand, så den kan sælges.

Men gården og området omkring den er fyldt med minder, fra dengang hun besøgte stedet som barn for mange år siden. Og da hun sågar løber ind i barndomsvennen Janus føles livet på landet slet ikke så tosset alligevel. Pludselig begynder Juliane at lege med tanken om at blive på landet, men er det helt tosset?

Refugium handler om relationer mellem mennesker, både når de går godt og især når de smuldrer. Lige så meget handler den om den personlige udvikling et menneske kommer i når alting ændrer sig. For hvem er man, når man ikke længere ser sig selv i relation til andre, men blot er sig selv? Bogen er velskrevet og godt komponeret, og jeg nød læsningen af den hele vejen igennem. Gårdens landlige idyl gør bogen hyggelig på trods af hovedtemaerne skilsmisse og skilleveje, og kan bestemt anbefales.

Lån bogen på Bibliotek.dk