Primrose hill af Fay Weldon

Man skutter sig under en serie gysende, ubehagelige ilinger, der løber ivrigt langs rygraden, mens man læser Fay Weldons nyeste roman.

Forfatteren tager os frem til 2013 – fremtiden, javist, men en overskuelig fremtid. Den ligger lige derude, om hjørnet.
Her bor 80-årige Frances i sit gamle hus, og hertil kommer hendes barnebarn Amos med et slæng af besynderlige venner. Verden er ikke længere, som den var, da Frances var ung og virksom.
Nedturen er over os: Det økonomiske sammenbrud, den milde hungersnød, det kortvarige og opløftende opsving og derefter den støt fremadskridende krise, der uafvendeligt følger i hælene på sammenbruddet og nu har bidt sig godt og grundigt fast.

Den demokratisk valgte regering er afløst af absurd embedsmandsvælde, forordningerne er mange og stramme, og manglen er udtalt. Selv sidder Frances og venter på fogeden, for hun har, som mange andre, levet over evne, brugt penge, hun ikke havde, og først for sent indset, at prisen på et tidspunkt skal betales ret så brutalt.

Raffineret kombinerer Weldon nutidens aktuelle tendenser med en smule perfid fremtidsfabuleren, og man indser som læser, hvordan vi lynhurtigt, med ganske små skred, selv kan ende i det samfund, hvor vi møder Frances anno 2013.
Det er godt tænkt, godt gjort, godt skrevet. Og krybende uhyggeligt.
Hvor er det fornøjeligt at møde en sprudlende Weldon efter nogle år og nogle bøger, hvor hun ærlig talt ikke var værd at skrive hjem om. Sådan her kan vi lide hende. Sådan her vil vi have hende.
Velkommen til fremtiden.

Lån bogen på Bibliotek.dk