0 kommentarer

Pirates of the Caribbean 4: Cortés’ sværd af Rob Kidd

af d. 12. januar 2006
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

115

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7062-351-3, 978-87-11-21642-2

Originaltitel

Pirates of the Caribbean 4: The Sword of Cortes

 

”Jack tøvede et øjeblik. Så vendte han sig om mod Cortés.
“Okay, kammerat, hør lige her. Jeg ved, at jeg ikke kan bruge sværdet endnu, selv om du siger det modsatte. Derfor beder jeg dig, så pænt som Jack Sparrow kan, om at vise mig, hvordan jeg skal bruge det.”
“Jeg kan gøre dig til sværdets mester,” sagde Cortés.
“Hvad venter du på?” spurgte Jack.
“På én betingelse.”
”Selvfølgelig er der en betingelse. Hvad i det hede hule Caraibiske Hav gør nogen, som ikke har en eller anden betingelse? Og hvad er det så for en betingelse, senõr?” ” (side 23-24)

Cortés sværd og dets skede er forenet og det siges at når det sker, og en besværgelse samtidig læses højt, så vil sværdet fyldes med en guddommelig kraft. Jack er ikke sen til at gøre som forlydende og han fremkalder en ånd, i form af ingen mindre end sværdets tidligere ejer.

Resten af besætningen er slet ikke begejstrede ved situationen, men Jack ser, som sædvanlig, muligheder for storhed og magt. Sværdet er i besiddelse af uhyggelige kræfter og har tidligere medvirket til en nedslagtning af en masse mennesker. Trods denne viden ønsker Jack stadig at blive sværdets mester, men Cortés stiller betingelser og i sin iver efter at opnå hvad han vil, efterlader Jack hele sin besætning på en ø.

Til drenge og piratelskende læsere er denne serie fremragende, der er både spænding, gys og humor. Bøgerne er godt suppleret med illustrationer og er letlæste. “Cortés’ sværd” fortsætter i samme fine stil som de første i serien og byder også på nogle overraskelser. Med denne fjerde bog i serien afsluttes historien om jagten på sværdet, og ivrige læsere kan glæde sig til at en ny mission startes i bog fem.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter