Pindsvinets Elegance af Muriel Barbery
376
2009
9788779734500
L'Èlégance du Hérisson
2. udgave
Vi befinder os i et lejlighedskompleks i Paris, hvor vi følger flere forskellige personer, men primært de to hovedpersoner: Renée, der har været portnerske i 27 år og Paloma, der er 12 år og bor med sin velstående familie. Vi befinder os både aldersmæssigt og klassemæssigt noget fra hinanden, men på trods af dette har de to kvindelige hovedpersoner meget til fælles. De lever begge ikke op til den stereotyp, der tilhører dem. Renée er hverken simpel eller ubelæst og Paloma er ikke en stor pige, der lever det simple ungdomsliv som sine veninder. I stedet er de begge meget intellektuelle, filosoferende og dybe. Vi følger dem sideløbende indtil deres liv og historie begynder at blive flettet sammen.
Romanen har en sympatisk hensigt: den vil gøre op med vores kassetænkning og så vil den tilbyde os en roman, der ikke byder på let underholdning, der hurtigt er glemt, men derimod sætninger fulde af visdom og grundige livsbetragtninger. I princippet kunne det være en bog, jeg ville elske. Men det gør jeg ikke af følgende to grunde:
For det første virker romanens inddragelse af filosofiske tekster og overvejelser alt for tunge og klodsede. Det er ganske vidunderligt, når bøger formår at blande skønlitteratur og filsofi i både oplysende og spændende fortællinger, som for eksempel Hermann Hesse er mester i. Men her virker det ærlig talt som om, at forfatteren er brændt inde med en kandidatgrad i filosofi, som MÅ bruges på noget og derfor må mases ned i denne roman på en ikke særlig elegant facon.
Dernæst er mit problem med bogen, at den i sit forsøg på at skabe forbindelse på tværs af klasseskel, kommer til at være vældig nedladende over for en anden gruppe mennesker. Der bliver fnyst af folk, der ikke kan sætte rigtigt komma, der bliver sukket af folks manglende intellekt og rystet på hovedet af de, som ikke har set det store filosofiske lys her i livet. Det er, hvad der forbinder Renée og Paloma. Problemet af at ikke alle er som dem, og det er helt okay. Man bliver ikke et bedre menneske af at kunne “Krig og Fred” udenad.
