Pigedyr af Cecilie Lind

I Cecilie Linds nye roman Pigedyr møder vi bogens hoved Sara lige omkring dennes konfirmation. Her bliver vi hurtigt inddraget i den unge piges univers, hvor ungdomsproblemer og anorektiske afholdenhedskonkurrencer med veninden fylder en del. Det der fylder mest, er dog den purunge piges forhold til to ældre mænd; først præsten der konfirmerede hende, og sidenhen venindens far. Forholdende bliver både beskrevet fra den seksuelle side, men bestemt også fra den følelsesmæssige. Vi får hele historien præsenteret fra Saras side, og hun bliver på ingen måde udstillet som et offer. Nej, hun bliver snarere udstillet som en yderst ung femme fatale, der udmærket godt ved, hvordan hendes ungdom påvirker mænd i midtvejskrise. På denne måde får Cecilie Lind lavet en slags omvendt Lolita-fortælling, og bogen rejser også nogle af de samme etiske problemstillinger, som Nabokovs klassiker, uden på nogen måde at blive moraliserende. Til slut tager bogen et tvist, som man må læse den for at få afsløret.

Jeg kendte i forvejen Cecilie Lind for hendes lyrik, som jeg sætter meget pris på. Den er altid stilren og smuk, hvilket hendes roman også er. Alligevel blev jeg aldrig helt på samme måde fanget af denne roman som af lyrikken. Den er flot skrevet, og i lange passager tangerer sproget da også lyrikken, men det bed sig ikke på samme måde fast hos mig – men hvem ved; måske tilhører jeg ikke målgruppen? Jeg ender derfor på en samlet vurdering af 3 stjerner. En læseværdig bog, som andre målgrupper sikkert vil finde mere tiltalende end mig.

Lån bogen på biblioteket