0 kommentarer

På myretur til strømpeland af Eva Nølke

af d. 4. april 2021
Info
 
Sideantal

356

Udgivet

2020

ISBN

9788743028345

Originaltitel

På myretur til strømpeland - Illustreret af Paola U. Boza

 

Victor er en tur i parken som så mange gange før. Han finder en sten og pludselig befinder han sig i myrernes hjem. Men det må da være en drøm? Han møder andre myrer, han møder en professor og Maria, som også er endt hos myrerne. Og for at de alle skal kunne komme hjem er Victor nødt til at hjælpe. Det kræver bare lidt mere end han lige er klar over. Men de tre begiver sig afsted for de er nødt til at hente noget i professorens hus. Men hvordan gør man det, når man ikke er større end en myrer, og der er mange farer som lurer undervejs? Kan de overhovedet stille noget op og vende tilbage til den virkelige verden? Og hvad nu hvis det ikke lykkedes?

Det er en yderst velskrevet og spændende fortælling. Den vil egne sig godt til højtlæsning, men også til store børn der læser selv. Og den passer bestemt også til både unge og voksne som gerne vil læse en god historie. Her er smæk for skillingen, fare på færde, venskaber, tillid og kamp om overlevelse. Og man bliver draget ind i en verden, som selvom det er set fra myrernes vinkel, så er det sindssygt godt beskrevet og man lever sig virkelig ind i historien undervejs.

Der er nogen fine illustrationer, og dem måtte der klart gerne have været flere af, men det er alligevel nemt at forestille sig det hele, da alt er beskrevet så man sagtens kan danne sig en masse indre billeder af det univers, man er blevet en del af. Og det er blandt andet derfor at bogen er svær at lægge fra sig, for man bliver nysgerrig og vil gerne vide hvad der sker med vores tre hovedpersoner. Virkelig en sjov og spændende fortælling som holder læseren fanget nærmest fra første side.

Her er en bog som er for alle, men som især er for barnlige sjæle og selvfølgelig børn selv. Den er i den grad underholdende, og jeg håber mange vil stifte bekendtskab med den.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Bedømmelse
Karakter