På Herrens mark af Niccolò Ammaniti

Hvilken far sender sin 13-årige søn ud kl. 3.35 en vinternat i frost- og snevejr, iført gummistøvler, pyjamasbukser, vindjakke og pistol, for at skyde en hund, der irriterer far’en med sin gøen? Det gør Rino Zena, som lever alene med sønnen Christiano, og sådan starter bogen.

Rino er en barsk fyr, småkriminel, fordrukken og voldelig – og utroligt hidsigt anlagt. Han opdrager sin søn til at være ligeså, ikke stole på andre end sig selv, ikke finde sig i noget.
Christiano er altid på vagt. Han har en skala fra 1-5 når han skal bedømme hvor hidsig hans far er – denne aften ligger det et sted mellem 3 og 4!
Beppe Trecca er den sagsbehandler, som har opsyn med de to, og hver gang han skal komme bliver der ryddet op, Matatorspillet kommer på bordet – for far og søn vil for alt i verden blive sammen, der er stor samhørighed mellem dem, og Christiano vil gøre – og gør – ALT for sin far.

De lever i en lille flække, hvor arbejdsløsheden er stor, og man må klare sig på anden vis. Derfor planlægger Rino sammen med vennerne Danilo Aprea og Quattro Formaggi at stjæle bankens pengeautomat.

Men natten, hvor de har planlagt at udføre kuppet ender helt anderledes. Det bliver en skæbnesvanger nat for samtlige 5 hovedpersoner.

Bag på bogen står et citat: “Det nye italienske ord for talent er Ammaniti”. Jeg er helt enig. Det er en utrolig spændende bog. Den er virkelig velskrevet – personer og stemninger beskrives, så man kan se dem lyslevende foran sig, mærke stemningen, føle kulden. Alle de 5 nævnte hovedpersoner står helt skarpt for læseren. Sproget er barsk – som personerne. Bogen består af hele 244 kapitler. Et af kapitlerne består blot af et enkelt tegn: en myre! Det er dejligt at læse en bog med mange små kapitler – så er det nemt lige at snuppe et mere – og et mere – og et mere. for bogen er meget svær at lægge fra sig, når man først er startet.

Lån bogen på biblioteket