Omegapunktet af Don DeLillo
129
2010
978 87 924 9428 3
Point Omega - oversat af Jørgen Nielsen
1. udgave
Det er en sært tyst oplevelse, den amerikanske stjerneforfatter Don DeLillo byder på med ”Omegapunktet”.
Bogen starter og slutter på MoMa i New York, hvor en ukendt mand tilbringer flere dage med at studere installationen ”24 Hour Pscyho”. Hitchcocks berømte gyser afspilles i ultraslow, så filmen trækkes ud over et helt døgn. Den berømte mordscene, hvor Janet Leigh dolkes i badet, forvandles fra noget grusomt til en form for filmisk æstetik.
Den ukendte mand møder en pige, som vi senere stifter bekendtskab med i bogens hovedhandling. Scenen er nu henlagt til en brændende varm ørken, hvor det ældre sproggeni Richard Elster opsøges af en yngre filmmand, Jim Finley. Finley ønsker at optage en dokumentar, hvor Elster fortæller om de sproglige nyskabelser, han opfandt for at få os alle sammen til at sluge Irak-krigen i sin tid.
Men Elster stritter imod. Dagene går i den øde hytte i den amerikanske ørken. De to mænd snakker, spiser omeletter, drikker whisky og nyder fantasillionerne af stjerner i de mørke nætter. Og så kommer Elsters datter Jessie – pigen fra MoMa – på besøg. Og forsvinder igen på mystisk vis. I en slugt findes en kniv, men vi ved ikke, om den eventuelt skulle have med Jessies forsvinden at gøre?
Der sker ikke rigtigt noget i ”Omegapunktet”, og man kan kun gisne om, hvad deLillo har på hjerte. Han hylder uden tvivl langsomheden i en travl verden. Han kritiserer USA’s engagement i Irak. Han filosoferer om skismaet mellem bevidsthed og væren. Han skaber en parallel mellem det åbenlyse knivdrab på en ung kvinde i en gammel film og det dunkle knivmysterium omkring en anden ung kvinde i vor tid.
Men hvad er meningen med det hele? Svarene fortaber sig i uldent sprog og halvkvædede viser. Skulle man endelig pege på en filmisk parallel, må det være David Lynchs syrepoetiske værker.
