191
2022
9788773391167
Olga holder på en hemmelighed
1. udgave, 1. oplag
Olga har en kæreste, men hun har ikke fortalt nogen om ham. Hun køber en gave til ham men da sommerferien kommer så slår han op og derfor får hun aldrig givet ham den. Olga skal med til Italien. Mor, papfar, lille og storesøster. Så Olga er ikke i det bedste humør og det hjælper ikke at hun sidder klemt mellem sine søstre. Først skal de overnatte på en natur campingplads, det viser sig at mor har misforstået noget, så campingpladsen er fuld af nøgne mennesker. Så ankommer de til den campingplads hvor de skal bruge ferien og her er mor altså mega pinlig hele tiden. Olga får dog en god ven, en dreng som hun først syntes er ret irriterende, men som senere viser sig at være ret flink. De to bruger noget tid sammen og det eneste Olga ikke kan lide er at han får hende til at holde på en hemmelighed. For hvornår skal man holde på en hemmelighed? Og hvis den kan gå ud over drengen hvad så?
Det er en god børne-unge bog som omhandler venskaber på flere måder. Og den er ret relevant da mange børn i dag desværre vokser op med alkoholiserede forældre. Det er vigtigt at turde tage en snak med sit barn og med andres børn. Og det er særlig vigtigt at børnene har tillid til nogle voksne i deres liv, så de kan blive hørt og få hjælp om nødvendigt.
Det er en velskrevet og sjov historie. Og den alvorlige side af livet stikker også næsen frem. Så det er et ret fuldendt værk. Desuden er det som voksen sjovt at blive taget tilbage til sin egen teenagetid hvor ens forældre bare var det mest pinlige der fandtes, for sådan har vi vist alle opfattet dem på et tidspunkt.
Anmeldereksemplar.