Og sådan blev det af Maren Uthaug

Risten er datter af en norsk mand, Knut, og en samisk kvinde, Rihtta; familien bor i starten af bogen sammen i det nordlige Norge. I familien bor også Ristens mormor, Ahkku, som fortæller de uhyggeligste historier om mystiske underjordiske væsener med hale, som lokker menneskebørn ned i deres huler og aldrig slipper dem fri. De kan kun holdes væk ved, at man bærer sølv.
“Det var i disse tidlige år, på Ahkkus skød, at Risten lærte at være bange for de underjordiske”.

Risten er glad for at tegne og er i gang med et kæmpeværk – et træ i naturlig størrelse med rødder og blade – da hendes far meddeler hende, at de to skal på ferie i Danmark, uden Rihtta. I virkeligheden skal de flytte ned til Grethe, Knuts nye kæreste. Ristens tegning bliver aldrig færdig. Men tegningerne finder hun i sin mors hus, da hun vender tilbage som voksen – de hjælper hende med at huske – og forstå – nogle af de familierelationer, ingen har talt med hende om.

Livet hos Grethe i Sønderjylland er en stor omvæltning for Risten. Grethe synes det er mere praktisk, hvis hun får nyt navn – så nu hedder hun Kirsten. Hun holdes hen i uvished om de beslutninger, de voksne træffer, ingen af dem forsøger at tale med hende eller forstå hendes angst, som forstærkes, da Grethe tager hendes sølvring fra hende.

Hendes bedste ven er drengen Niels, som bor i Grethes kælder, han er vietnamesisk bådflygtning, der ligesom Kirsten har et andet modersmål og har fået et dansk navn. De to er altid sammen – har deres egen verden uden voksen indblanding – men også dette slutter brat. Igen er der ingen der fortæller Kirsten, hvad der sker – og hvorfor.

Bogen veksler mellem Risten/Kirstens barndom i 70’erne og nutiden (2007) hvor den voksne Kirsten, for første gang siden hun kom til Danmark, tager til Norge for at møde sin mor Rihtta.

Bogen giver læseren et rigtig godt indblik i bogens personer. Far Knut, der fralægger sig ansvaret, og lader kvinderne tage styringen over både sig selv og datteren. “Kirsten kan godt lide sin far, Knut. Alligevel ønsker hun indimellem at han holder op med at trække vejret. Så hun kan begynde at trække sit”
Mor Rihtta, varm i sengen, men om dagen trodsig, hidsig og hård.
Ahkku, der fylder Risten med sære historier, som hun selv tror på, og derfor er meget overbevisende. Grethe, der er praktisk anlagt og meget kontrollerende, men som absolut ikke har Kirstens fortrolighed og ikke formår at forstå barnet.
Og endelig bogens hovedperson – Risten/Kirsten, der rykkes op med rode, lever i sin egen eventyrverden med sin angst for de underjordiske væsner, og samtidig tilsyneladende tilpasser sig sit nye liv i Sønderjylland, hvor venskabet med Niels er af uvurderlig betydning – den eneste hun har tillid til og kan dele sine tanker med.

Det er en virkelig god bog, som greb mig meget. Snart vil rigtig mange få lejlighed til at læse bogen, da den er blandt de udvalgte bøger til “Danmark læser” i april. Jeg er sikker på at den vil falde i god jord hos mange læsere, den er både nem at læse og samtidig smuk, velskrevet og meget rørende.

Lån bogen på Bibliotek.dk