46
2006
978-87-7394-668-8
Allerede fra omslagets inderside præger Kiddes nytænkning bogen. Her bliver man bedt om at besvare to spørgsmål, nemlig: “Mit værtshus hedder”, og “Mine tre næstbedste værtshuse hedder.”
Han slutter også sindssygt godt af med at følgende meningsløse vejledning: “Hvordan man holder op med at drikke øl”. En vejledning der selvsagt kun bliver aktuel hvis “De haer indgået et væddemål, som det var fuldstændigt tåbeligt at indgå – uanset gevinsten.” Og en af løsningerne er såmænd blot at udskifte sin deodorantstift med en limstift.
Ellers er denne lille herlige sag en varmhjertet og morsom hyldest til den grønne drik, uanset hvilken type øldrikker man er, eller hvilken type øl man måtte foretrække. Nationalsangen får en omgang humle og omskrives til “Der er et øldigt land”.
Værket indledes med øllets historie, der virker helt fri for Kiddes vanvid – en helt seriøs historisk og kort gennemgang, hvor vi blandt andet lærer hvor mange potter øl ølbryggende nonner var berettiget til. Derfra går det over i astrologien hvor øldrikkere bliver analyseret ud fra deres stjernetegn, videre til øldrikkernes forskellige gangarter beroende på beruselsesstadie.
Følgende guldkorn er ifølge Kidde sagt om øl:
– Øllet blev opdaget ved et uheld. Uheldet bestod i at det ikke blev opdaget noget før.
– Den tåbe, der påstår, at den hurtigste vej mellem to punkter er den lige linje, har aldrig set en lige linje i beruset tilstand.