0 kommentarer

Oblivion af Anna Elisabeth Jessen

af d. 9. juni 2022
Info
 
Sideantal

237

Udgivet

2022

ISBN

9788702317176

Originaltitel

Oblivion

Udgave

1

 

Hvad der skulle have været en festlig aften ender helt galt. En spejderweekend for en gruppe unge mennesker, der starter ud med fest, øl, svømmeture i søen og lege – og ender med en voldtægt og et selvmord.

Hans og Jacob er en del af Klanens ledelse, og derved i centrum med alt der har med festen at gøre. De er ansvarlige for planlægningen af hele turen, men er også naturlige midtpunkter for opmærksomhed, også fra pigernes side. Veninderne Ida og Johanne skal med til festen, og de glæder sig. De ser op til de ældre spejderledere, og synes begge Hans er ret flot.

Mange år efter festen skriver Ida en bog, og den sætter tanker i gang hos mange af de berørte fra dengang. Voldtægten og selvmordet har sat dybe spor hos ofre og efterladte.

Bogen veksler mellem forskellige personer såvel som forskellige tider. I starten fandt jeg det en smule forvirrende at møde den samme person på vidt forskellige tider i personens liv uden der specificeres et årstal, især fordi der er mange personer med i bogen, og der løbende introduceres flere. Men det lærer man heldigvis som læser at blive bedre til at følge med i. Bogen tager vigtige og evigt aktuelle emner op som samtykke, voldtægt, ansvar og ansvarsfralæggelse, og de enkeltes handlinger viser sig i sidste ende at have langstrakte konsekvenser. Desværre sad jeg tilbage med en lidt uforløst følelse da jeg havde lagt bogen fra mig og læst den sidste side. Jeg følte stadig jeg manglede svar og bevæggrunde for flere af personernes ageren.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter