Northanger Abbey af Jane Austen

Hovedpersonen, vores helt, er Carhrine Morland, en ung pige (17 år) som blev hjemme-skolet, men som hellere ville lege og klatre i træer. Hendes mor havde 10 børn og Cathrine var den ældste pige efter 3 brødre, som blev sendt i skole, så Cathrine måtte hjælpe hjemme med de små. Da hun var 14-15 år gammel opdagede hun spændingsbøger, skrevet af kvinder for at chokere dem.

Bogen drejer sig om hvordan hun kan finde en ægtemand? En rig nabo, Mrs. Allen, tilbød at tage hende med til Bath til sommerballerne. For første gang får hun en veninde, Isabella som er 4 år ældre, men som viser sig at være alt andet end en veninde “selvom hun skulle være 4 år bedre informeret” end Cathrine.

Cathrine finder en mand, Henry Tilney, som hun finder attraktiv og gerne vil lære at kende bedre sammen med hans søster, Eleanor. Isabella modarbejder dette. General Tilney  troede at Cathrine var en rig arving og inviterede hende til Northanger Abbey for at holde Eleanor med selskab. Men da han finder ud af at hun er fattig, sender han hende væk.

Det viser sig at Cathrine indlevede sig så meget i de bøger hun læste, at hun havde svært ved at skelne mellem det virkelige liv og bøgernes.

Dette forgår i en periode hvor “manden har den fordel at han kan vælge, mens kvinden kun har magt til at afslå”. Men “en smuk pige med et kærligt, men uvidende sind, kan ikke undgå at tiltrække en dygtig ung mand”. Så det ender med en happy ending.

Bogen igennem er der en del diskussioner om hvad bøger er, om der er forskel på hvordan eller hvem der læser en bog. I denne bog er det citat af Jane Austen som man ofte ser: “Et menneske, hvad enten det er en mand eller en kvinde, som ikke holder af en god roman, må være utåleligt dum” (side 95). Det er ved at læse mange og mindre gode bøger, at jeg finder de virkeligt gode bøger, som jeg genlæser og finder andre bøger af samme forfatter.

Denne bog er ikke så god som ‘Stolthed og Fordom’, men jeg er glad for at have læst den.

Lån bogen på Bibliotek.dk