Nordmosen af Arnaldur Indriðason

Den silende efterårsregn over Reykjavik bidrager ganske godt til den klaustrofobiske stemning i denne islandske kriminalroman. Et mord er begået på en ældre mand, og Erlendur Sveinsson skal forsøge at opklare det. Den brutalitet der afslører sig under opklaringen er påfaldende, og ofret viser sig efterhånden som en person, der helt bevidst har spredt ulykke omkring sig.

Politimanden Erlendur beskrives lidt typisk som den fraskilte, midaldrende mand, der lever af junkfood og frygter et kommende hjertetilfælde. Derudover har han to børn, som han ikke har kontakt med, og som begge har lidt en dårlig skæbne. På jobbet er Erlendur den ordknappe lonesome rider med computerskræk, kort sagt, han er ikke den typiske ideal (politi)mand! Men han er alligevel god til sit job pga. sin vedholdenhed.

Ofret for forbrydelsen er Herman, der i sin ungdom har været anklaget for voldtægt. Tiltalen bliver trukket tilbage, da han påstår at kvinden, Kolbrun, havde indvilliget i sex. Kolbrun har altid holdt sig for sig selv, og episoden er tæt på at ødelægge hende. Hun er blevet gravid som følge af voldtægten, men datteren kommer til at få en positiv effekt for hende, så da hun som 4-årig dør af kræft, bliver det hele for meget for Kolbrun, og hun begår selvmord. Men nu er det altså utiltalende Herman, som er blevet offer. For hvem og for hvad?

Da jeg begyndte læsningen af denne roman, syntes jeg at sproget mindede for meget om talesprog, og beskrivelsen af Erlendur var for fuld af klicheer. Men snart blev jeg trukket ind i handlingen pga. den elementære spænding, der helt klart er i bogen! Det komplicerede opklaringsarbejde og menneskene der er involveret, gør at man bliver nødt til at læse færdig. For det kan da ikke passe at det hele er så fælt.! Læs den som den gode krimi den er!

Lån bogen på bibliotek.dk