Naturlige fjender Af Lone Hørslev
181
2008
978-87-11-31877-5
Romanen “Naturlige fjender” er en form for tankeeksperiment, hvor Hørslev forestiller sig, hvad der er sket indenfor hjemmets fire vægge i et hus i Vestervang, før hun flyttede ind i selv samme hus.
Først møder man Anker, der på en måde bliver bogens omdrejningspunkt, idet der ofte refereres tilbage til ham og samtidig foregår meget af handlingen omkring hans hus. Anker er ludoman, drikker og er på flere måder ikke en optimal ægtemand. Han er dog også en charmør uden lige og har sat sit spor på byen. Hans kones dagbog fortæller om deres stormfulde ægteskab, og disse dagbogssider indleder og afslutter romanen.
Mellem disse to indblik i fortiden, er vi fremme ved tiden lige efter Ankers død. Her møder man en del forskellige personer, der på en eller anden måde har et forhold til Anker, og bliver en del af deres liv på godt og ondt. Hørslevs levende sprog giver en følelse af, at man sidder lige ved siden af de pågældende personer, mens de betror sig til én. Et sprogligt virkemiddel, der fungerer helt fabelagtigt, er brugen af “og’er”. Disse “og’er” anvendes ikke som en del af et citat, men står som en naturlig del af fortællingen. Der står altså ikke “hun tænkte “blablabla”(.)”, men i stedet fx:
“Hvor var det egentlig smukt sagt. Ægte og smukt og det gav hende i hvert fald på ingen måde ret at GRINE og hvad er hun egentlig for et menneske. Der hånligt griner ad den slags og hvor havde det egentlig været frækt af hende sådan at grine og hvorfor gør man sådan noget. Griner”.
Sproget fungerer så fint!
En dyrelæge siger om Ankers efterladte burfugle, at de ikke kan klare sig i naturen, fordi de ikke kender deres naturlige fjender. Jeg tænker, at det også er centralt for bogens personer; de kender ikke de naturlige fjender, de har i deres liv, og ender derfor ofte i en situation, hvor ensomhed, tomhed, utroskab, frygt osv. hersker. “Naturlige fjender” er en meget uhøjtidelig og munter fortælling om menneskets dystre sider.
Selv om sproget stritter enkelte steder, og bogen måske ikke kan beskrives som et kæmpe mesterværk, er Hørslev ganske uimodståelig. Hun er fantastisk dygtig til at levere personer til læseren, der virker så levende, at man næsten glemmer, at man ikke kender dem i virkeligheden. 4 velfortjente stjerner!
