Naboens søn af Jane Aamund

Allerede titlen antyder, at der er to familier i spil. Årtiet er 50’erne, de to familier bor i en pæn forstad til København – og de har mange ting til fælles, og alligevel er det to meget forskellige liv, der leves i de to huse.

I det ene bor Barbara med sin far, mor, søster og lillebror. Faderen er psykisk ustabil og tilbringer fra tid til anden nogle uger på psykiatriske hospitaler, mens moderen prøver at få det hele til at se idyllisk ud, mens hun selv kæmper med sine egne dæmoner.

I det andet hus bor enkefru Bentzson med sin yngste søn Lars. Lars er familiens sorte får. Mens de to andre børn er vel i vej i det akademiske miljø, dasker Lars rundt og er helt sin egen. Lars lægger navn til bogens titel “Naboens søn”.

14 årige Barbara forblændes af Lars, der ved, hun er for ung til at han kan indlede en affære med hende, men de to finder sammen i et sjælefællesskab, der går som en rød tråd gennem bogen.

Lars gifter sig og rejser til Australien, mens Barbara vokser op og bliver en ung kvinde.

Da jeg havde læst bogen, følte jeg mig som en gæst på et alt for kort visit i de to familiers liv. Jeg blev ret fascineret af fortællingen om de dagligdags og de store problemer, som de to familier gennemlever og fandt det meget berigende at følge de brudflader og bånd, der går gennem bogen.

Men pludselig var historien slut og jeg sidder med en sær uforløst fornemmelse. Hvad sker der videre med Lars, og hvordan former livet sig for Barbara? Bogen foregår i en brydningstid, som sagtens kunne give stof til endnu flere kapitler om de to familier. Især rejsen til Australien rummer mange ufortalte historier, som det ville have været berigende at få med.

Lån bogen på Bibliotek.dk