Mumitrolden: De samlede striber 2 af Tove Jansson

Utroligt at blive genfødt Mumi-fan som voksen mand. Min skepsis blev fejet væk allerede på første side. Dette er sublim fantasi og oprigtigt skaberværk.

Avisstriberne her stammer fra de britiske aviser, hvor Jansson tegnede til i en årrække. Det minder lidt om Jan Lööf’s fortælleteknik hvor man starter med en stribe og hen over en periode lader historien vandre, for selv at forbløffes ved endestationen. Bortset fra at man ved Mumierne hurtigt mærker, at Jansson fra starten af har haft en køreplan for plottet.

Der er fire historier, der alle udspringer af en hændelse for derefter at lægge vægten på de forviklinger der følger deraf. Handlingerne virker derfor meget plastiske, de tager form hen ad vejen, hvilket gør det hele så meget mere æventyrligt og fængende.

I ‘Mumi bygger et hus’ tvinges den unge han Mumi ud af barndomshjemmet, hvorfor han leger tømrer og snedkerer et hus, som han planlægger at bo i. Bygningsreglementer tvistes og drejes som arbejdet skrider frem, og historien løber glat over i den næste, hvor ‘Mumi begynder et nyt liv’. Her er det dog ikke i fysisk forstand at der startes på ny, men psykisk, for hele Mumidalen sættes på den anden ende af en forførerisk profet. Det er kejserens nye klæder om igen.

Knuselskelige det er de sgu, de her Mumier. De er ikke glade for hverken at blive voksne eller at spille efter samfundets konforme regler. En festlig og underholdende flok. Usædvanligt menneskelige.

Janssons tegninger er fine. Sådan rigtigt hyggelige og FINE, – som en kvindelig Ole Lund Kirkegård.

Jeg elsker mumitroldene.

Lån bogen på bibliotek.dk