Mumi, Mymlen og lille My. Hvad sker der så? af Tove Jansson

Mage til syret billedbog skal man lede meget længe efter. Fantastiske væsener flokkes på siderne i en underlig og ret skræmmende verden. ”Hur gick det sen?” som bogen hedder på originalsproget, er oprindeligt udgivet i 1952. Det er ret længe siden i børnebogssammenhæng, men Tove Jansson, som både står for tekst og tegninger, sparker i den grad røv. På alle fronter. Historien er spændende. Versene rimer og har en konstant rytme, der gør højtlæsning til en let og udsøgt fornøjelse, en rytme, som mange nye billedbøger mangler totalt. Tegningerne og farvelægningen er helt unikt mørke og antyder voldsomhed, som så afløses af varme og tryghed, der kommer til at virke hundrede gange dejligere efter alt det farlige.

Første sides tegning er meget mørk. Skovens stammer står sorte, og øjne titter frem af mørket på det lille hvide væsen, Mumitrolden, som skynder sig af sted:

”Her går en lille Mumitrold / igennem skoven, mørk og kold. / I spanden har han mælk til mor, / men uh, hvor er den skov dog stor! / Det pusler farligt rundt omkring, / og sære væsner står på spring, / og vinden suser mer og mer. / UHA… HVAD TROR DU SÅ DER SKER?

Og det er virkelig uhyggeligt. Heldigvis er der huller i siderne, så man kan se, at der er lys på den anden side. Ellers var det slet ikke til at holde ud. Ud over at hullerne hjælper teksten med at trække læseren gennem bogen, er de også vildt praktiske for små børnehænder, der gerne vil bladre. Nogen skulle knuselskes for udførelsen af den idé.

Mumi og Mymlen skal ud og lede efter Mymlens lillesøster MY, for hun er blevet væk. Det er en farefuld eftersøgning, hvor de møder mange sære væsener, nogle er søde, nogle er drillesyge, nogle er så store, at de kommer til at støvsuge Mumitrolden og Mymlen op i støvsugeren, fordi de har en stor lighed med nullermænd, når man ser dem højt oppe fra. Hattifnatterne er altså uhyggelige på den særeste, gysende børnemåde. De ligner små spøgelser, og der er mange af dem, og man vil bare væk – ud af træet, væk fra siden og hen til søde Mumimor.

”Mumi, Mymlen og Lille My” er en helt utrolig billedbog. Jeg er stadig rundt på gulvet af benovelse og fornøjelse, og Tove Jansson er lige rykket helt frem på listen over forfattere, der skal læses meget mere af. Store såvel som små skulle unde sig selv en smagsprøve. Det bliver ikke bedre end det her.

Lån bogen på bibliotek.dk