Mor skriver digte af Mor Mor
Hvad sker der når en midaldrende kvinde fra Midtsjælland sætter sig for, at skrive digte for dernæst at sende disse digte til sin søn over en periode på tre år?
Der sker det, at sønnen samler digtene sammen, sender dem til et forlag, der beslutter sig til at udgive digtene.
“Mor skriver digte” er, som titlen siger, de digte som den midaldrende mor har sendt til sin søn, og som vi andre nu kan få fornøjelsen – eller den knap så store fornøjelse – at læse.
50 sider med et digt på hver side – og vi taler om ultra-korte digte, der handler om den hverdag, som en midaldrende kvinde fører sig i provinsen.
Mor fortæller om sin hverdag: om at lave frikadeller af 4 kilo hakket gris, om at hun ikke kan lide store fester, om hvor praktiske hendes bukser er, om at besøge naboen, om at bære over med sin egen overvægt og andre helt almindelige handlinger, der udgør en kvindes liv.
Man kan dårligt kalde dette for en digtsamling, det er mere en samling med ultra-korte beskrivelser af hverdags-handlinger.
Der er ingen sproglige finurligheder, intet billedsprog – bare korte, nøgne beskrivelser om alt og ingenting.
Det er – i min optik – ufattelig kedeligt at kravle ind i den midaldrende mors tanker; der sker rent ud sagt ikke en dyt.
Der er intet spændende ved disse korte beskrivelser af hverdag i Danmark, og når der samtidig anvendes fantasiløst sprog lander jeg på en dårlig vurdering af “Mor skriver digte”.
Jeg må også indrømme, at jeg faktisk ikke kan se formålet med, at skrive disse digte, og jeg kan endnu mindre forstå, at et forlag har haft lyst til at udgive bogen – så jeg lander desværre kun på en enkelt stjerne – digtene er ganske enkelt forglemmelige og intetsigende.
Et eksempel:
“Svigersønnen
mor sagde til svigersønnen
jeg kommer og holder ferie
hos jer
det er ok, sagde svigersønnen
hvis bare du har frikadeller med”
(side 45)
