Montecore – en unik tiger af Jonas Hassen Khemiri

Det er ikke nogen fornøjelse at læse ”Montecore – en unik tiger”. Det er godt skrevet, men sjovt er det ikke. Det er en usentimental historie, som på den ene side handler om normale gnidninger mellem generationerne, når børnene bliver til teenagere og begynder at stille spørgsmål til verden og i særdeleshed til forældrene. Forældrene, der i den unges optik, udmærket kan fungere som repræsentanter for – og medløbere i – en uretfærdig verden. Men det er også en anden konflikt om ikke at blive accepteret, men altid at blive betragtet som fremmed i det land, hvor man har hjemme.

Fortælleren modtager emails fra sin forsvundne fars ven, Kadir. Kadir foreslår, at de i fællesskab skal skrive en bog om faderen, Abbas’, liv. De går i gang, og jo tættere de kommer på den del af Abbas’ liv, som foregår i Sverige, jo mere uenige bliver de om, hvad der egentlig er foregået. Jonas er den vrede søn, som mener, at faderen svigtede alt inklusive sig selv, mens vennen Kadir insisterer på Abbas’ mod og reelle hensigter.

Jonas mor er svensk og møder som ung Abbas i Tunesien. En storforelsket Abbas flytter til Sverige for at starte familie i begyndelsen af 70’erne. Abbas’ barndom i Algeriet er præget af politiske uroligheder, og som ung og voksen nægter han at have noget at gøre med roden til hans tab. Deres søn, Jonas, vokser op og bliver stadig mere opmærksom på, at alt ikke er idyl. Blandt andet har han et tydeligt blik for, at landet vrager hans sjove, dygtige far som fotograf og menneske med muligheder, men at han godt kan få lov at arbejde i polyesterhabit ved Statsbanerne.
Med teenagerens blik for urimeligheder forsøger Jonas først at snakke med sin far om samfundets skævheder over for indvandrere og senere, da Abbas nægter at gå ind på præmissen, at Sverige måske ikke er helt fint i kanten, at provokere Abbas til reaktion. Men Abbas har en gammel aftale med sig selv. Ingen politik skal komme mellem ham og hans søn, og han vil ikke smitte sin søn med udenforfølelse. Desværre er det nøjagtig, hvad han ender med.

Romanen er en litterær bog, hvor forfatter og fortæller har mange fællestræk, der holder læseren i en konstant uro, fordi man ikke ved, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi. Forfatter og fortæller hedder begge Jonas Khemiri, er opvokset i Sverige med en svensk mor og en tunesisk far og har udgivet en roman. Ud over det, kan man bare gætte på, hvad der eller er selvbiografisk. Man håber ikke, det drejer sig om så meget.

Lån bogen på bibliotek.dk