0 kommentarer

Mod daggry af Pernille Juhl

af d. 26. juli 2024
Info
 
Sideantal

365

Udgivet

2023

ISBN

9788797112342

Originaltitel

Mod daggry

Udgave

1. udgave 1. oplag

 

Sverige 1945.

Den unge kvinde Anna er til den lokale høstfest.
En ellers så hyggelig fest tager en dramatisk drejning, da Anna bliver overfaldet bagfra.
Anna får et stort ar i ansigtet og husker ikke meget bagefter. Hun har dog en bange anelse om at hendes overfaldsmand kunne være hendes nye stedfar.
Midt i det hele får Anna og hendes søskende besked om, at der kommer en fjern slægtning som skal bo hos dem.
En fætter som de kun har hørt lidt om, skulle efter sigende være på flugt, da han har været del af modstandsbevægelsen.
Efter Anders’ ankomst, bliver Anna og han hurtigt fortrolige og hun åbner lige så stille op omkring sine mistanker og om hvad der skete den nat til høstfesten.

Thomas er menig i den tyske hær.
Han har været på sygehuset efter en krigsskade men skal nu tilbage til fronten.
Han bliver hentet af sin overordnede som har en anden plan for ham.
Han giver Thomas muligheden for at komme hjem og besøge hans familie og kæreste.
En dejlig dag med gode snakke med sin mor, spil med sin lillesøster og cafebesøg med kæresten ender i et angreb.
Byen bliver bombet og Thomas søger ned i beskyttelsesrummet med sin lillesøster.
Bekymret over sin mor der skulle på arbejde og ikke nåede at komme hjem. Samt sin kæreste som ventede på at mødes med ham. Havde de mon overlevet?
Da de ikke får nogen afklaring, bestemmer Thomas sig for at flygte med sin søster. De må til Danmark.

Endnu en velskrevet roman af Pernille Juhl.
En lidt barsk roman hvor der bliver beskrevet overfald, bombeangreb, flugt, død osv.
Forfatteren har igen lavet en masse godt recherch om alt fra hvordan dagligdagen så ud til livet som soldat/modstandskæmper/flygtning.
Det er nogle dejlige hovedpersoner som udviser masser af mod, viljestyrke og kærlighed.
De to “forskellige” historier bliver fint flettet sammen og det bliver spændende helt til slut.
Jeg glæder mig til bog 2 udkommer til efteråret.

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter