0 kommentarer

Min kone af Karin Heurlin

af d. 21. august 2022
Info
 
Sideantal

397

Udgivet

2022

ISBN

978-87-7339-110-5

Originaltitel

Min kone

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Man starter på første side og så læser og læser og læser man. Det er umuligt at ligge denne bog fra sig, og man bliver fanget omgående da sproget er let og flydende samt handlingen med det samme er interessant. Den er nem at genkende livet og hverdagen i. Og frustrationerne i en familie hvor alt er blevet hverdag og teenagedatteren nærmest kun kan fungere på morgenmadsprodukter og enstavelsesord. Og her kommer man med det samme ind i en familie hvor der både er parterapi, følelser og fristelser over det hele. Det er en underholdende men også ret enkel historie. Og samtidig kan man både blive lidt vred og lidt ked af det grundet de ting som hovedpersonen gør og oplever. For et parforhold der knaser er aldrig kun den enes skyld. Det er samtidig hårdt at alt skal gå op i en højere enhed, når man definere sig mest ud fra sit arbejde og man også skal holde styr på en mor der er ved at blive gammel og dement. Men vores hovedperson er nødt til at mande sig op og give plads til det hele. Også til hans egen sårbarhed, hvor uforståelig den end er for ham. Han forstår til en start ikke hvorfor hans kone er utilfreds og lige meget hvad han gør er det åbenbart forkert. Han er desværre ikke så god til at skjule det største fejltrin han begår, og derfra kastes han ud i en rejse for at finde ud af hvad det er han skal med sig selv, sit liv og sin familie.

En rørende, hyggelig, samfundsrelevant roman, som rammer ned i det familieliv størstedelen af os kan nikke genkendende til og derfor nemt kan relatere til. Samtidig er den tankevækkende, da man igennem historien får en forståelse for at med kommunikation og vilje til at ændre på livets gang, der kan man komme langt. Måske endda nå til både tilgivelse og en ny chance. Det er virkelig velskrevet og man føler slet ikke man er færdig med at læse da bogen slutter.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter