Midaqgyden af Najı̄b Mahfūz

Den ægyptiske forfatter Naguib Mahfuz (Mahfouz), der døde i 2006, vandt Nobelprisen i litteratur i 1988. Mahfuz skrev en lang række af romaner og noveller, hvoraf flere er nærmest social-realistiske og omhandler livet i Kairo i både de øvre og de lavere sociale lag. Naguib Mahfuz var kendt i Ægypten for sin vane med at sidde på en særlig café i Khan al-Khalili-basarens mylder og se livet og menneskeheden passere forbi i al deres mangfoldighed.

Romanen ”Midaqgyden” beskriver indbyggerne og deres liv i en gyde i Kairos fattige basar-kvarter i tiden under 2. verdenskrig. Romanen er skrevet i 1947, og den er den dag i dag bandlyst i Ægypten på grund af dens uanstændige indhold!

Allerede på de første sider i romanen føler man hvordan støvet og varmen i Kairo sænker sig langsomt over en. Læseren kan næsten lugte hvordan der lugter i basarens travle gader, og man ser barberens spejle og rageknive for sig og hører Kirsha, cafe-ejeren, skramle med teglas og vandpiber i cafeen overfor, mens han kigger længselsfuldt efter de unge drenge. Han er ganske vist gift, men det mere end antydes at han er mere interesseret i unge mænd end i kvinder.

Pigen Hamida holder udkig efter en passende bejler fra sit vindue, men nogen dydig skønhed er hun ikke. Hun er begærlig, og vil have penge og rigdom, og ender snart i prostitution. I det mørkeste og mest beskidte hul i gyden bor den ækle tiggerkonge Zaita, der med sine knive og instrumenter kan ‘operere’ raske folk, så de bliver egnede som tiggere!

Mahfuz’ fortællestil er beskrivende, og han giver sig ikke af med at fortolke menneskets dårskaber, det er op til læseren selv. Sproget kan være en smule vanskeligt at vænne sig til, da det kan være både poetisk flydende og stramt beskrivende på samme tid. Desuden er den danske udgave oversat fra engelsk, der igen er oversat fra arabisk.

”Midaqgyden” er en fantastisk roman, der fortjener et stort publikum også i Danmark.

– Denne anmeldelse deltager i Bogrummets julekonkurrence 2006

Lån bogen på Bibliotek.dk