546
2012
978-87-02-12068-4
En sublim oplevelse at læse Jørgen Reenbergs erindringsbog – en i sandhed sublim person, en af de sidste rigtig store danske skuespillere, som har stort talent for teksterne i de roller, han har spillet. En stor personlighed, som igennem tiderne har skabt såvel frygt som beundring i vide kredse – frygten specielt blandt de nye, unge skuespillere.
Jørgen Reenberg fortæller meget ærligt om sin tilgang til stoffet, når rollerne indstuderes. Han lærer ikke rollen, men ER rollen, hvorfor replikkerne ikke altid er de samme fra forestilling til forestilling. Dette gør skuespillet meget levende, men kan også gøre medspillere forvirrede, specielt utrænede medspillere, hvilket bogens mange medvirkende beskriver meget godt. Jørgen Reenberg giver mange tolkninger af sine utroligt mange roller, og det er faktisk bogens hovedtema. Der lukkes ikke meget op for privatlivet, men alligevel forstår man, at vi her har fået et indblik i en STOR skuespillers liv, som bestemt ikke altid har været en dans på roser.
Også Reenbergs mange masker og tegninger, får vi et indblik i. Han er ganske simpelt en multikunstner! – Han lever i sin fantasiverden, og det er sikkert korrekt, at voksen blev han aldrig. Det barnlige kommer ofte op til overfladen og kan få stemningen på højdepunktet. På scenen er det som om han mangler det filter der gør, at han kan registrere, at det i virkeligheden er helt almindelige mennesker, der er omkring ham siger f.eks. Søren Sætter-Lassen. I samspillet risikerer han sig selv. Så højt når man ikke kunstnerisk, hvis man insisterer på at have et sikkerhedsnet eller en rutine – det bliver aldrig rutine for Jørgen Reenberg. Han siger stop, før det punkt nås og spiller derfor utrolig varieret, temperamentsfuldt og “ophøjet”.
Bogen er til tider lidt svært tilgængelig, såfremt man ikke er helt dus med de mange titler og roller, men når man er nået igennem den, sidder man tilbage med en god fornemmelse af at have fået indblik i en verden, som man måske ikke selv er helt på “højde” med.