Manden der tænkte ting af Valdemar Holst

Vi befinder os på et psykiatrisk hospital i Paris, hvor den respekterede læge Francis residerer. En dag bliver kemikeren Boutard indlagt, og fra den dag begynder Francis verden langsomt at styrte i grus. Boutard kan noget med sin hjerne, som intet fornuftigt menneske vil tro på, han tænker ting. Indespærret i sin celle på den psykiatriske afdeling, fordriver han tiden med cigarer og portvin, men ingen kan forklare hvordan han er kommet i besiddelse af dette. En morgen ca tre uger efter indlæggelsen er Boutard væk, som forsvundet op i den blå luft. Ikke længe efter sender han et brev til Francis hvor han beder om at mødes, hvis Francis afslår vil han i den nærmeste fremtid blive sindssyg. Dette er starten til en surrealistisk duel mellem de to mænd, hvor psyken og hjernens fatteevne  spændes til bristepunktet.

Manden der tænkte ting af Valdemar Holst, er en bog lidt ud over det sædvanlige. Den udkom første gang i 1938, men røg hurtigt over i glemslen, men i 1965 kom den med i serien af Stjernebøger på Vinters forlag, og 4 år efter debuterede Jens Ravn med en  filmatisering af bogen. John Price er den mystiske Boutard der i filmen har taget navneforandring til hr. Steinmetz og Preben Neergaards psykiatriske hjernekirurg Francis i filmen kaldet Max Holst, og Lotte Tarp hans unge kæreste. Pressen skrev: “Imponerende science fiction”, “Nyt højdepunkt i sæsonens række af fine danske film”, “Brilliant lavet og stort spillet dansk science-thriller”, “Geometri uden gys”, “Formelt smuk, men uden atmosfære”, “Uhyggelig og raffineret gyser” og “Dansk film, når den er bedst”, og filmen var da også i betragtning til De gyldne Palmer i Cannes.

Men hvem var  Valdemar Holst (1888-1952) egentlig. Han var en  tandlæge med praksis på Istedgade, født i Horsens men praktiserende i København siden 1909, og debuterende med “Manden der tænkte ting” som 50-årig. Valdemar Holst udgav sin anden roman i 1948 “De gales gæst”.

Nu har forlaget Baggaardsbaroner genoptrykt “Manden der tænkte ting”, med et efterskrift af Felix Rothstein, i deres serie De kælderkolde – den med klassikerne. En dedikation til alle de døde stemmer i vores bogreol. Ud over at bogen er lækker i sit tryk med grafiske illustrationer af Onkel Hawaii, så er den også dybt fascinerende. Det er noget af en gyser, der er Edgar Allan Poe værdig..meget svær at lægge fra sig, man føler sig draget ind i handlingen, der på en gang er pirrende og skræmmende. En bog jeg virkelig kan anbefale hvis man er til gys med en snert af humor.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Baggaardsbaroner, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

Lån bogen på Bibliotek.dk