Hellboy – Mærkværdige steder af Mike Mignola
130
2009
9788791630606
Hellboy - strange places, diverse: Dave Stewart; forord: Gary Gianni; oversætter: Mathias Larsen; redaktør: Christine Jensen
I kølvandet på den første vellykkede Hellboyfilm sad Mignola med et kæmpe pres, for han måtte sikre sig at den næste tegneserie havde noget der kunne hamle op med filmen. Og hvad gør en mester? Disker selvsagt op med to historier der fuldstændigt trumfer alt der gik forud og endda formår at bygge videre på filmen.
Der indledes med hvordan Hellboy kommer til Afrika efter at have sagt sit job som paranormal efterforsker op. Han møder en gammel rar shaman der rådgiver ham, giver ham en magisk amulet og følger ham til havet. Her sluger bølgerne vores røde monsterven, der fanges af tre havfruer, bindes og bringes for fiskeheksen Bog Roosh. Roosh vil dræbe Hellboy for at redde verden. Altså en skurk med et diametralt modsat motiv end det gængse. Hun vil destruere Hellboys stenhånd og forhindre at den kan bruges til at hidkalde verdensødelæggeren Ogdru Jahad. Mignola har denne gang hentet inspirationen fra H.C. Andersens den lille havfrue. Han bruger en del af hovedelementerne og passer dem på naturlig måde ind i eget univers. En fremragende historie.
Titelhistorien er mindst ligeså god. Hellboy overlever sit møde med Bog Roosh og skylder op på en strand hvor han når at drikke rom med en flok afdøde sømænd, før han møder en kætter der fortæller ham historien om verdens og verdensødelæggeren Ogdru Jahads begyndelse. Mignola får opbygget en hel mytologi; her er mere end rigeligt at basere en ny religion på, og lur mig om ikke han har skelet til netop religiøse oprindelseshistorier.
Tempoet og skift i dynamik mellem actionsekvenser og de mere tilbagelænede og poetiske ditto, er ramt helt præcist. Samtidig er der tænkt nyt i forhold til selve mytologien, uden at det giver køb på integriteten. De gamle digte, der næsten altid citeres af afdøde eller andre forhenværende mennesker, er denne gang skåret sådan til at de ikke kun kommenterer på handlingen, men også bringer den videre. Og med et maritimt tilsnit er det ingen overraskelse at Mignola citerer Gregory Peck fra filmatiseringen af ‘Moby Dick’.
Jeg har hidtil ment at første bind ondskabens frø var seriens bedste. Men den er hermed overgået.
