Mænd uden kvinder af Haruki Murakami

Ak, kun noveller, sukkede anmelderen skuffet, da den japanske mesterfortæller Haruki Murakamis nye epos, “Mænd uden kvinder”, anduvede min læsekrog. Her går vi og hungrer efter en ny “Trækopfuglens krønike”, og så vil manden spise os af med en samling short stories, øv.

5 minutter efter er man så opslugt af den første historie, at den ene af himlens to måner snildt kunne dratte ned lige ved siden af, uden at man ville tage notits af det.

“Drive my car”. Skuespilleren Kafuku har brug for en chauffør, så han kan øve sine replikker på vej til teatret. Misaki, en brysk provinspige, falder godt ind rollen. Hun kører sømløst og kan holde sin kæft. Efterhånden åbner de to sårbare sjæle sig for hinanden, betror hinanden små hemmeligheder, og sin fåmælte facon til trods viser Misaki sig at rumme større dybder end først antaget. Typisk for Murakami, der selv har bestyret en jazzbar, går hans hovedperson ud og hører jazz, mens han drikker maltwhisky.

”Yesterday”. Som en klassisk komponist vender Murakami gennem sit livslange værk tilbage til de vigtigste temaer, som gentages med myriader af små variationer. Bogens to første noveller har Beatles-agtige titler, Drive my car og Yesterday – som gennembrudsromanen ”Norwegian Wood”. I ”Yesterday” bliver den flinke, lidt forsagte hovedperson Tanimura abrupt forladt af én, han troede, var en god ven – som i ”Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår”. Og ved gud, om en pige ikke drømmer om en særpræget, meget poetisk måne, der slet ikke opfører sig, som måner plejer – som i trilogien ”1Q84”.

”Kino”. Murakami classic! Kino forlader sin utro kone og sit job – helt flegmatisk – og rejser væk for at åbne en hyggelig, lille bar, hvor han spiller sine jazzplader for de få gæster (forfatterens fortid spøger igen). En egensindig kat slår sig ned. En kvinde viser ham sine brændemærker, de går i seng sammen. To ubehagelige gæster passiviseres på mystisk vis af en uudgrundelig stamgæst. Katten forsvinder, slanger dukker op, Kino rådes til at rejse bort en tid, hvilket han accepterer med vanligt flegma. Et eller andet truer ham – men er det indefra eller udefra? Denne suveræne fortælling rummer mange af Murakamis yndlingstemaer – den ensomme mand, der nyder whisky og jazz, en spændende kvinde og sære hændelser, der har en duft af det overnaturlige… Gid Kino blev forfremmet til kaptajn på sin helt egen roman!

”Da Samsa blev forelsket”. En pastiche over en Kafka-novelle og igen en maskeret reference til forfatterens tidligere meritter (”Kafka på stranden”). En fyr vågner op i et tomt hus midt under russernes invasion af Prag i 1968 og finder sig forvandlet den til den skrøbelige mand, Gregor Samsa; eller har han været Samsa hele tiden og blot mistet hukommelsen? En stærkt pukkelrygget kvinde ringer på døren, hun krabber sig rundt som et insekt og giver ham voldsom rejsning.

Lån bogen på biblioteket