383
2015
978-87-7159-336-5
Lejontämjaren
“Pludselig standsede pigen. Blev stående midt på vejen med sneen hvirvlende om fødderne. Der var noget mærkeligt ved hendes øjne. De var som sorte huller i hendes hvide ansigt. Bilen kom ud af det blå. Lyden af bremser skar gennem stilheden, og dernæst ramte kroppen jorden. Rytteren trak så hårdt i tøjlerne, at biddet skar i hans mundvige. Han lystrede og standsede brat op. Hun var ham, og han var hende. Det havde han lært. Pigen lå stille på jorden. Med sine mærkværdige øjne vendt op mod himlen. ”
En pige, Victoria, som forsvandt på vej hjem fra rideskolen i Fjällbacka for flere måneder siden, dukker pludselig op – mishandlet på det groveste. Hun rammes af en bil og dør af sine kvæstelser. Patrik og hans kollegaer sættes på sagen, og arbejder snart ud fra en teori om, at der kan være en sammenhæng med andre sager om forsvundne piger.
Jonas, som er byens dyrlæge, og hans hustru, Marta, ejer rideskolen. Marta underviser pigerne, inklusive deres egen datter, Molly. Der er mange intriger og misundelse mellem hestepigerne, og Marta er ikke den, der gyder olie på vandene – tværtimod.
Ved siden af rideskolen bor Jonas’ forældre, den tyranniske Einar og hans underkuede hustru Helga. Skønt bundet til sengen formår Einar stadig at koste rundt med Helga, hvis eneste lyspunkt i hverdagene er besøgene af sønnen og hans familie. Men Helga har snart fået nok.
Erica er i gang med at samle materiale til en bog. Hun vil skrive om en familietragedie, der fandt sted i byen for år tilbage, og besøger derfor Laila i fængslet.
Laila forelskede sig som ganske ung i Vladek, løvetæmmeren fra det omrejsende cirkus. De gifter sig, er lykkelige sammen, og får to børn, en pige og en dreng. Men noget går galt. Laila sidder i dag i fængsel for at have myrdet Vladek, pigen kom i familiepleje og omkom i en drukneulykke, og drengen kom i pleje hos sin mormor. Laila har været tavs – og stadig holder hun noget tilbage i samtalerne med Erica.
I kontrast til de ulykkelige familier står det forelskede par Erica og Patrik og deres 3 børn, som ellers godt kan være belastende ind imellem. Patriks mor, Kristina, har fået en kæreste – når de kommer på besøg, bliver der repareret småting og gjort grundigt rent – ikke uden kommentarer.
Camilla Läckberg er ganske ferm til at skrue en krimi sammen. Opbygningen er set før, men virker stadig godt: hun formår at flette flere historier sammen, i starten uafhængige af hinanden, men til slut afsløres sammenhængen mellem dem. Dog har denne et lille ekstra twist til sidst – ikke alt er, som man tror det er. Jeg har – på nær en enkelt – læst alle bøgerne i serien, og denne er en af de bedste – grufuld og spændende til det sidste. Bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden, men da hovedpersonerne er de samme, vil der naturligvis være en gennemgående historie, sideløbende med krimidelen, som man til dels vil gå glip af. Hvor nogle læsere synes, det er irriterende, at hovedpersonernes privatliv fylder, synes jeg det er et plus – jeg kan godt lide at følge seriens personer både i sorg og glæde. Og det gør man i Läckbergs bøger – både Erica og Patrik og til dels kollegaer og familie.