Langt hjem til mennesker af Hannes Pétursson

En digtsamling forankret i islandsk tradition med fokus på naturen, savn og sagaer. Skrevet med en, for sin tid, moderne tone, men stadig med respekt for digtertraditionerne.  Her præsenteres vi for en digter som forlagene gerne må genopdage da Hannes Pétursson er stærk på flere fronter. Han skriver om personer der griber ind i de ældgamle og forjættende fortællinger, ergo er her guld for en gal sagafan, og han gør det ikke unødvendigt svært for sin læser – selv vi der ikke er benhårde læsere kan være med. Der er dog enkelte digte der kræver et vist abstraktionsniveau, men samlingen er sat op med omtanke, hvor læseren gradvis føres fra det let tilgængelige over i det mere krævende. Men Hannes Pétursson bliver aldrig så abstrakt som flere af de nutidige islandske lyrikere.

Bagest er en liste med forklarende tekst til de digte hvor læseren skal have en forudgående viden, som digtene om forskellige bifigurer fra de islandske sagaer. Tag digtet “Glaumur”, der handler om Grettirs træl Glaumur fra sagaen om Grettir. Glaumurs skødeløshed med en stige gør at angribere får adgang til en ellers utilgængelig klippeø, og en fredløs ugerningsmand bliver dræbt. Det skal man vide for at kunne forstå digtet.

Hannes Pétursson er interesseret i hvad der rører sig inde i mennesket, han er eksistentialist bundet op i sagatidens menneskesyn, hvormed hans personskildringer bliver korte, præcise og dybe. En dybde der rammes med ganske få ord, se blot digtet om Bjørn fra Øxl, der var rovmorder og som det fremgår at Pétursson tolkning, en plaget og psykisk syg mand:

Han letter sig og stirrer længe hen

mod gæstens seng i mørket kort for dag:

Nej, nu skal ofret skånes; om jeg så må våge tung om hjertet

blir øksen aldrig blodbesmurt i nat.

Han lægger sig på ny. – I væggens træ,

i sorte skyggemasser rundt omkring

er gæstens nærhed, stjæler al hans ro

magtfuld og stærk, indtil den som en lab

klemmer om struben

da rejser han sig, skridter over gulvet

og hugger ham ihjel og famler rask

ved seng og mand og finder en større sum,

skjuler atter øksen bagved døren,

går og lægger sig, og sover trygt

med nattens tørre vind i gistent tag.

Lad ikke samlingens alder afskrække, Hannes Péturssons lyrik er ikke falmet over tid, måske fordi den baserer sig på netop sagaerne, der med næsten tusinde år på bagen stadig holder vand.

Lån bogen på biblioteket