87
2014
978-87-92884-01-5
1. udgave, 3. oplag
”La’ os” er forfatter Lone Hørslevs ottende digtsamling, der blev udgivet i 2012.
Da jeg ikke har læst nogle af forfatterens øvrige bøger vidste jeg ikke helt hvad jeg kunne forvente, men jeg kan allerede nu afsløre, at jeg ikke blev skuffet over digtene i ”La’ os”.
Digtene i ”La’ os” er suppleret med 11 illustrationer af Rikke Bakman (illustrationer, der visualiserer udvalgte digte i bogen). Det gik aldrig rigtigt op for mig hvorfor forfatteren eller forlaget har fundet det det nødvendigt, at udvalgte digte også skal illustreres, for selv fattesvage læsere vil kunne forstå og forholde sig til digtene uden at se på blyantstegninger af en kvinde på en sofa eller en mand, der sidder i en sofa og gokker den af.
Alle digtene har forfatteren selv, Lone Hørslev, som fortæller. En fortæller på 38 år, der bor i Valby og tilsyneladende lever et almindeligt liv – og et hverdagsliv, som forfatteren introducerer læseren for i denne digtsamling.
Det er vanskeligt at sætte ord på hvad digtene handler om, men Lone Hørslev kredser meget om almenmenneskelige emner som kærlighed, familieliv, politik, økonomi og seksualitet. For mig er det ikke en stor oplevelse at læse om andre menneskers seksualitet, dels fordi det hverken interesserer mig eller rager mig, men især fordi jeg har tendens til at opleve denne udstillen af dette hjørne af privatlivet som ”too much information”, noget jeg egentlig gerne ville have været foruden.
På trods af, at jeg ikke var fjantet med forfatterens udstillen af sin egen seksualitet og heller ikke var voldsomt pjattet med illustrationerne er ”La’ os” alligevel en ganske hæderlig digtsamling, som jeg fandt både underholdende og læseværdig.
Lone Hørslev er god til at fremmane stemninger og billeder hos læseren, hun vælger emner de fleste af os kan forholde os til (og interesserer os for) – og hun er god til at skrive. Jeg blev indhyllet i Lone Hørslevs verden da jeg læste digtene, og det var faktisk (i det store hele) interessant at blive lukket ind i forfatterens verden.
”La’ os” er en bog, som er hurtig at læse, men som alligevel formår at gøre et uforholdsmæssigt stort indtryk på læseren. Jeg følte mig i godt selskab da jeg læste digtene, og andre læsere med mod på digte kan derfor med fordel anskaffe sig ”La’ os” og læse bogen i sommerferien.
”Sorg
Min datter spørger om det er
smertefuldt at føle sorg. Hun spørger hvad der er størst:
virkeligheden eller horisonten.
Hvad kom først, galakserne eller de sorte huller
i universet, kan du huske hvordan det gik Spørge Jørgen?
I dag er hun hjemme.
Fordi hun har feber, hjemme.
26.000 lysår fra mælkevejens centrm, vi drikker
cola, og jeg siger at jorden er 4,567 (fire-sem-seks-syv)
milliarder år gammel, som
om det forklarede noget.
Når man er barn, må man stole på de voksnes
forklaringer, jeg siger ja til det forste
spørgsmål – det er det.”