Kvalt af Chuck Palahniuk

Man kan ikke påstå, at romanen “Kvalt” lover læserne en masse, som den ikke kan indfri. Tværtimod begynder den med en advarsel om overhovedet at give sig til at læse den – ja, at det egentlig er bedre at give sig til at farve sit hår! Denne advarsel skyldes ikke mindst hovedpersonen Victor Mancini, en noget tragikomisk figur, der tjener sine penge ved at simulere kvælningsanfald på forskellige restauranter. Hver gang bliver han reddet af mennesker, der derefter føler en vis forpligtelse for Victor, og som efterfølgende sender ham penge. De som hjælper ham fremstilles også på en lidt tragisk måde, da rollen som “redder” nærmest redder deres eget liv. Det giver det sørgeligt nok en smule mening.
Pengene som Victor får tilsendt skal bruges til at betale for hans mors plejehjemsophold, selvom han ikke kan fordrage hende. Faktisk drømmer han ofte om den dag, hvor hun vil gå hen og krepere, og dette er ikke uden grund. I små glimt får læseren indblik i den barndom, som Victor mirakuløst nok har overlevet sammen med en mor, der er rablende sindssyg, men som han ikke har kunnet løsrive sig fra.

“Kvalt” kan på mange måder sidestilles med Bret Easton Ellis’ roman “American psycho”, da den er præget af den samme form for kaos og af personer, der drives af selvdestruktive tanker. Ikke mindst er bogen ligeledes spækket med sex og perversiteter, og enhver normal menneskelig kontakt synes problematisk eller i den grad mangelfuld. Men “Kvalt” er også en kommentar om en generation, der hvileløst vandrer rundt i en evig jagt efter identitet og et ståsted i livet. Victors måde at lede efter dette er bl.a. ved at spørge sig selv “Hvad ville Jesus have gjort?”.

Romanens stil vil sikkert splitte læserne i to lejre: de som finder den hylende morsom, og de som evt. kunne finde stilen lidt anstrengende. Jeg selv ville placere mig i den sidste lejr.

Lån bogen på bibliotek.dk