Kriminalhistorier af Karel Čapek

‘Kriminalhistorier’ af tjekkiske Karel Capek (bedst kendt for ‘Salamanderkrigen’ og science-fiction skuespillet R.U.R.) består af 18 korte, finurlige og ganske underholdende fortællinger, der alle afsluttes med en paradoksal ende eller morale.

Vibefinder os mellem politikommissærer, gendarmer, rige kaktus- eller tæppesamlere, samt en broget skare af tyve, bedragere og enkelte mordere. Vi befinder os også i lokalsamfundet, hvor alle kender alle, og ellers kan man hurtigt deducere sig frem til hvem der måtte dreje sig om. Her tænker jeg særligt på den fascinerende historie om hvordan et mord på en ukendt kvinde bliver opklaret ved hjælp af en sporvognsbillet og en kvittering på en tekande. Ja, læs selv hvordan og få et smil på læben.

Alle historierne har en stille humoristisk tone, som i fortællingen om pengeskabstyven, der blev afsløret fordi hans gebis, som han tog ud under arbejdet med pengeskabet, afsatte et genkendeligt mærke i støvet på bordet. Men også fordi han ikke slog en streg på gerningsstedet; kun en rationel pengeskabstyv som ham ville undlade at gøre dette, vidste den lokale betjent om den lokale pengeskabstyv. Og vi andre kan udlede at man åbenbart, som typisk og lettere overtroisk pengeskabstyv, gerne slog en streg for at bringe sig held.

Ofte er der en underliggende samfundskritik i historierne; som i fortællingen om den kvikke lærling, der blev fyret og endte med på opfindsom og naturvidenskabelig vis at sætte sin tidligere arbejdsgivers gård i flammer gennem en linse, der opfangede solens skarpe stråler på St. Antons dag flere uger senere; den tidligere arbejdsgivers navn var netop Anton. Han måtte siden gå sin tunge vej, smidt ud af landsbyen, da han ved et tilfælde blev afsløret som den skyldige. Måske gik verden dér tabt af en ny Newton eller Einstein, der, fordi han var en fattig dreng, aldrig fik muligheden for at vise sine evner, spørges der.

Eller som i historien om den betydningsfulde rådmand Hr. Tomsa, der udsættes for et attentat. Længe er han forundret over hvem der dog kunne have lyst til at myrde ham, der er så fredelig og venlig. Men efter nogen tids grublen kommer han alligevel i tanke om en lang række personer, der må have lidt store trængsler (ydmygelse, karriereknæk, fattigdom) under hans pludselige vredesudbrud, ubetænksomme og ganske enkelt arrogante adfærd. Tilværelsen er lunefuld og skrøbelig – i hvert fald for de mindrebemidlede og mindre vigtige. Hvor er retfærdigheden i dette, spørges der.

Svindlerne er alle høflige, pænt klædte og dannede, og er kun kriminelle af tvingende økonomiske omstændigheder, forstår man. Også dér en, ja, høflig stikpille til samfundsordenen. Der hænger en herlig stemning af en svunden tid, hvor slipsene er stramme, jakkerne knappede og høflighed og dannelse er i højsædet, sådan lidt a’la miljøet i Hercule Poirot, over fortællingerne. Capeks opvækst i det bedre borgerskab i en lægefamilie i det Østrig-Ungarnske dobbeltmonarkis sidste årtier, hvor hans rationalistisk og ateistiske fader nærede stor sympati for de fattige kulminearbejdere på hjemegnen i Bøhmen, har givet præget den unge Capek. De 18 fine, små historier blev til i 1920’ernes Tjekkoslovakiet og er både underholdende og tankevækkende og klart et læs værd. En stor tak skal lyde til Mr. East Forlag, der har en lang række spændende bøger med Østeuropa i fokus på repertoiret, for udgivelsen.

Lån bogen på biblioteket