Krigen der aldrig ender. Reportager fra Afghanistan af Carsten Jensen og Anders Hammer
335
2016
978-87-02-22001-8
1. udgave, 1. oplag
Hvad betød invasionen i 2001 for Afghanistan?
Hvordan ser hverdagen i Afghanistan ud i dag for befolkningen, efter at udenlandske soldater i årevis har opholdt sig i det krigshærgede land?
Gør det overhovedet en forskel, at Danmark og andre lande i årevis har haft soldater udstationeret i nogle af de farligste regioner i Afghanistan?
Giver medierne et sandfærdigt billede af, hvad der foregår i Afghanistan?
Journalist og forfatter Carsten Jensen har i 2013 og 2016 flere gange rejst til Afghanistan sammen med den norske journalist Anders Hammer for at finde svar på ovennævnte spørgsmål. Herudover har de to journalister rejst i Afghanistan fordi de med egne øjne ville se, om mediernes dækning af krigen i Afghanistan er dækkende, og om de i givet fald kunne bidrage med en mere nuanceret (og sandfærdig) dækning af, hvordan hverdagen ser ud i de forskellige regioner i det krigshærgede land.
Carsten Jensen og Anders Hammer møder under deres rejser til Afghanistan almindelige mennesker, der beretter om deres hverdag. Herudover beretter bogen også om nogle af de mennesker, der er døde som følge af de mange angreb, som de udenlandske tropper har stået bag.
I landsbyen Charm Ghar Khona i Fayab-provinsen besøger Jensen og Hammer gravstedet for martyren Samaruddin. Samaruddin var grænsebetjent og tilhørte den etniske gruppe af usbekere, der udgør en lille del af Taliban-oprørerene.
Journalisterne møder bl.a. også kvinden Bibi Feroza, der er noget så sjældent som en kvindelig kommandant for en deling på 28 mænd i Afghan Local Police. Hun er mor til 13 børn, hvoraf 3 sønner er dræbt i krig. Bibi Feroza kæmper mod Taliban-styret, selvom både hun og de 28 mænd er bange hver dag.
”Kan du lide at kæmpe?” spørger Jensen og Hammer en af børnesoldaterne i delingen.
”Fazal vender barneansigtet bort. ”Nej”, siger han stille. ”Jeg kan ikke lide at kæmpe. Jeg er altid bange”
….”Ingen kan lide at kæmpe” siger hun (Bibi Feroza). ”Men vi er tvunget til det” (side 247).
”Krigen der aldrig ender. Reportager fra Afghanistan” er en velskrevet, dokumentarisk beretning, der viser at krigen er blevet en permanent tilstand i Afghanistan. Det vidste de fleste af os sikkert godt i forvejen, men denne bog gør situationen i Afghanistan mere håndgribelig og forståelig – samtidig med, at bogen også giver et virkelig skræmmende indblik i en virkelighed, der ligger de fleste danskere ganske fjern.
”Krigen der aldrig ender. Reportager fra Afghanistan” er både spændende og skræmmende læsning, der viser læseren hvordan livet i Afghanistan ser ud.
Selvom bogen er uhyre velskrevet, mangler der en længere og mere omfattende opsummering i slutningen af bogen. Der mangler måske også en beskrivelse af, hvorfor det var, at Danmark overhovedet gik med i krigen i Afghanistan.
Trods enkelte mangler er der alligevel tale om en god, læseværdig og lærerig bog, som jeg varmt kan anbefale til alle, der interesserer sig for samfundsforhold.
