Krig og fred af Lev Tolstoj

Bogen handler om Rusland i starten af 1800-tallet, på Napoleons tid, om slagene bl.a. ved Austerlitz og om Napoleons fremrykning til Moskva i 1812, hvor bl.a. det kolde klima tvang franskmændene tilbage. Bogen beskriver i detaljer de mange slag, og det kan undertiden være utrolig svært at holde alle navnene på diverse officerer, Durchlautighed, generaler, fyrster, kongen af Neapel o.s.v. fra hinanden.

Ud over krigshandlingerne, beskriver bogen tidens befolkning og deres gøren og laden med speciel vægt lagt på det finere borgerskab – adelen. Her får vi en personificeret handling bogen igennem med intriger, kærlighed, dødsfald og det finere borgerskabs af og til ufine metoder. De unge piger beskrives som emner til ægteskab i en aldersmæssig tidlig position, og de mange penge, som adelen havde, spiller en stor rolle. Der er mange fine beskrivelser af datidens klædedragter – og i denne gamle udgave er specielt sproget noget særligt. Mange meget specielle vendinger er brugt, ligesom mange – nu mindre kendte – afstandsbetegnelser som f.eks. en Werst (brugt i det tsarristiske Rusland og dækker 1066,78 meter). Et stort kapitel beskriver en af hovedpersonernes indførsel i frimurerordenen – også en speciel oplevelse. Der er henvisninger til bibelske citater, ud fra hvilke der udlægges varsler og profetier om bl.a. Napoleons fremtid.

Om den franske hærs indvandring i Moskva skrives: “Franskmændene marscherede ind og opslog deres Lejr paa Senatspladsen. Soldaterne kastede Stole og Borde ud af Senatsbygningens Vinduer og gjorde Ild paa. Andre Afdelinger marscherede forbi Kreml og spredte sig over Byen. Endskønt de var trætte og sultne og reducerede til en Trediedel af deres tidligere Mængde, marscherede Soldaterne dog i ordnede Rækker ind i Moskov, men de var kun Soldater saalænge, til de havde spredt sig i kvartererne. Da de samme Mennesker fem Uger efter forlod Moskov, var det ikke en Hær, men en Hob Marodører, som hver slæbte afsted med en Mængde Sager; derfor maatte Fransmændene gaa til Grunde”.

Sådan skriver Tolstoj i en meget lang, men fin bog, som jeg til fulde forstår, stadig står som et hovedværk. Der ligger en utrolig research bag en så storladen roman. Stadig god læsning, også i en sådan ældre udgave (fra 1909).

Dette var mit indlæg til en god klassisk bog læst her i sommerperioden. Jeg startede læsningen i Den gamle By, hvor jeg arbejder i levende museum, og her kan man jo kun læse i bøger, som ligger udgivelsesmæssigt før 1927. Bogen var dog så spændende, at jeg måtte fortsætte læsningen hjemme, så slutningen ikke trak for længe ud.

*
Denne anmeldelse er et bidrag til Bogrummet.dks sommerkonkurrence 2011

Lån bogen på bibliotek.dk