0 kommentarer

Kongekabale af Niels Krause-Kjær

af d. 12. oktober 2007
Info
 
Sideantal

209

Udgivet

2004

ISBN

87-00-45838-4

 

”Kongekabale” er en voldsomt spændende politisk thriller, hvor uærlighed og snyd synes at være vejen frem til magten. Da lederen af Det Demokratiske Parti kører galt og ikke ser ud til at klare den, går en intensiv og beskidt magtkamp i gang i kulissen. To fløje i partiet står med hver deres kandidat til formandsposten, og især den ene fløj er klar til at gøre, hvad end der skal til, for at gå af med sejren. Samtidig med de interne kampe og mere eller mindre skjulte dagsordener, har pressens afdelinger på Christiansborg også deres agendaer.

Jeg var engang til forfatteraften, hvor Niels Krause-Kjær var i fint selskab med blandt andre Arne Dahl. Krause-Kjær påstod, at han ikke var forfatter, hvilket var en underlig ting at sige, eftersom manden havde udgivet en politisk thriller. Efter endt læsning af ”Kongekabale” tror jeg imidlertid, jeg forstår, hvad han mente. Krause-Kjær er ikke en særlig god forfatter skønlitterært set. Det er meget lige ud af landevejen, med sjove anekdoter og smarte bemærkninger, men det er ikke vildt godt skrevet. Plottet er til gengæld sindssygt spændende. Et af den slags, hvor man tager sig i at holde vejret, mens man stormer gennem siderne.

3 stjerner til ”Kongekabale” som ikke kan betegnes som velskrevet, men måske nærmere professionelt udført, men som er så spændende, at det ender med at være fløjtende ligegyldigt.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter