Kollaboratøren fra Betlehem af Matt Rees
Denne bog er skrevet af en journalist, som har tilbragt lang tid i Mellem Østen. Han skriver i indledningen at alle disse kriminaliteter er virkelige hændelser som er begået i Betlehem. Bogen er spændende men det er uhyggeligt at tænke på hvordan mennesket som individ ikke spiller nogen rolle men må ofre sig for “gruppen/ stammen/ religionen” uden at blive spurgt. Og især hvis det er en pige – bare det mindste rygte er nok til at der begås “æres mord”. Det er en meget bagvendt form for retfærdighed hvor våbnene og volden er det vigtigste. Lov og ret som vi kender det er ikke eksisterende.
Omar Yussef er historielærer i en pigeskole som er underlagt UNRWA i en flygtningelejr udenfor Betlehem. Han er muslim, men har godt kunnet lide de stærke drikke og overholder ikke fasten i ramadan måneden; han er del af en stor familie klan som beskytter ham. Han mener at hans fornemste rolle som lærer er at opfordre børnene til intellektuel nysgerrighed, men det giver ham problemer med forældrene som anser det for “politisk korrekt at sprænge sig selv ihjel mellem uskyldige mennesker på en markeds plads eller i en offentlig bus” og at det er “politisk korrekt at prise og hylde dem der gør sådanne (u)gerninger”. Omar skulle have udtalt at “i stedet for at kaste sten efter israelske soldater burde palæstinensiske børn kaste sten efter deres egne forældre og statslige instanser fordi de har skabt et forfærdeligt roderi i børnenes og de unges livs vilkår”.
Bogen afspejler også forholdet mellem kristne og muslimske arabere som er meget spændt. George Saba er en kristen araber som føler sig som en fremmed, udenforstående, men viste, at alt kunne og burde være anderledes. Til sidst bliver han lynchet da han er kristen og man siger at han har angivet en arabisk muslimsk frihedskæmper= terrorist (alt efter på hvilken side af grænsen man holder til), det absurde er at alle ved at han ikke gjorde det, også politiet; men at angive en frihedskæmper kræver dødsstraf og så er det ligegyldigt hvem.
At en arabisk muslim kunne være ven eller ses sammen med en arabisk kristen, som er nabo og taler samme sprog – er en uhyrlighed som kun var mulig for 100 år siden
“Gud ved, at hvis der hverken var en Bibel eller en Koran hvor meget lykkeligere vores lille problemfyldte by ville være”.
Man sidder tilbage med spørgsmål om hvordan man nogen sinde kan skabe fred i dette urolige hjørne af kloden. Jeg er i hvert fald lykkelig for at jeg ikke er født ind i et sådant helvede som det må være at være muslim!
