København af Katrine Marie Guldager
114
2004
87-02-02435-7, 978-87-02-02435-7
“København” indeholder 11 korte noveller om nutidens København. Læseren bliver præsenteret for et mylder af mennesker, der har deres daglige gang i byen, f.eks. Henrich, der er på besøg hos sin mor på Frederiksberg, da der sker et indbrud i moderens lejlighed, eller Boris, der besøger sin bror Peter i et københavnsk fængsel.
Umiddelbart kunne man godt forledes til at kalde “København” for socialrealisme. Problemet med “København” er, at personerne ikke virker troværdige og at jeg ikke oplevede at komme ind under huden på personerne i novellerne. Derudover havde jeg lidt svært ved at se, hvad pointen med denne novellesamling er, og det er noget, der tæller ned. Helt anderledes havde jeg det da jeg læste Jan Sonnergaards novelletrilogi, her var personerne virkelig overbevisende og det var tydeligt, at han havde noget at fortælle sin omverden.
“København” får dog point for sit flydende og gode sprog og for at der var et par af novellerne, der faktisk var rigtig gode. Samlet set mener jeg ikke, at “København” er en specielt læseværdig bog, men jeg fik da læst novellesamlingen færdig uden at kyle den op langs væggen – så 2 stjerner til “København” og et håb om, at andre bøger af forfatteren er mere overbevisende.
