Knud, den store af Hanne-Vibeke Holst

Knud Holst kommer til verden den 15. april 1936 som den førstefødte søn af det unge par, Herdis og Edvard. Hjemmet er fattigt – og stærkt indremissionsk; noget Knud tidligt tager afstand fra.

Sin lillebror, Leo, prøver han at trylle væk, og tumler derfor med skyldfølelser og mange ubesvarede spørgsmål, da Leo dør af lungebetændelse.

Som Knud bliver ældre, viser det sig snart, at han ikke er skabt til det hårde arbejde på landet. Han tegner og skriver – og har talent for det – men for Edvard er det ikke en “rigtig dreng”, der ikke kan tage fat. Til gengæld har han et nært og kærligt forhold til sin mor, som holder af ham, som han er.

Knud insisterer på at få realeksamen – og blive student – selv om det næsten er uhørt i hans familie. Han får tilnavnet “Den Tavse Dansker” – klarer sig igennem ved at fremstå som indelukket, overlegen, holde sig udenfor, når de andre har det sjovt, men accepteres alligevel, da han er fagligt stærk.

Som 19-årig student får han et vikariat som lærer i Løkken – hvad der skulle være et midlertidigt ophold i det nordjyske, ender med at vare livet ud. Han møder Kirsten, kaldet Bu, som han kender fra gymnasiet, også hun har fået job som lærervikar. Han falder pladask for den livlige, smukke, kloge kvinde, og skønt hun er mere forbeholden, bliver de gift. De får 3 døtre, bogens forfatter Hanne-Vibeke er den ældste. Det er ikke et idyllisk ægteskab – Knud er mest gift med sit arbejde, fjern og ikke synderligt interesseret i familielivet. Bu er ham utro, og Knud lever i angst for, at hun forlader ham.

I 60’erne går det strygende for den unge, lovende forfatter, hans digte og noveller får gode anmeldelser. Knud får forskud på bøger og skuespil, som han imidlertid ikke kan få skrevet. Økonomi har han ikke meget begreb om – bruger gerne penge, flere end han tjener, og må hele tiden låne af venner og familie. Lukker øjnene for gælden. Drikkeriet bliver hans trøst, og da Bu forlader ham, følger vi hans deroute udi et massivt alkoholmisbrug – han ender som en syg, fattig, ensom, hjemløs mand – men også stolt, for stolt til, at hans døtre skal se hans elendighed.

Forfatteren, hans datter, er gået kronologisk til værks – fra Knud Holsts fødsel i 1936 til hans død i 1995. Hun har valgt at skrive bogen som en alvidende, udenfor stående fortæller – hun skriver konsekvent Knud Holst og Hanne-Vip, først i bogens allersidste linjer skriver hun “min far” og “jeg”. Det er godt tænkt at lægge en slags distance til denne meget personlige fortælling. Det er ikke et rosenrødt billede der tegnes, når der fortælles om hans perfektionisme, angst, smerte, indre dæmoner, svage sider og drikkeriet, der tager overhånd. En ømhed og respekt for denne fraværende, distancerede far, skinner igennem.

En meget lang og meget grundig, men absolut også meget læseværdig bog. Jeg vidste ikke ret meget om Knud Holst inden jeg gik i gang med bogen – nu føler jeg næsten, at jeg har kendt ham.

Lån bogen på biblioteket