0 kommentarer

Kattens killinger af Siv Margareta Nordqvist

af d. 8. januar 2013
Info
 
Sideantal

60

Udgivet

2012

ISBN

978-87-02-12266-4

Originaltitel

Kattas ungar

 

’Kattens killinger’ er en del af en serie på fire titler under fællesbetegnelsen “Dyrevenner – let at læse”.

Bøgernes svenske forfatterinde Margreta Nordqvist, har tidligere skrevet og illustreret en del børnebøger.
’Kattens Killinger’ handler om Majas kat, der en dag får tre skønne, legesyge killinger. Den ansvarsbevidste Maja leger med killingerne, og giver dem navne efterhånden som hun lærer dem nærmere at kende. Især den lille Buller har mod på mange nye eventyr, og en dag har han vovet sig væk fra huset. Heldigvis har Maja nogle gode venner, der er villige til at hjælpe med at lede, og snart er der igen fod på situationen.

Margreta Nordqvist er en utroligt dygtig illustrator. Hendes naturtegninger er forunderligt naturtro, samtidig med at de har bibeholdt tegningens lethed og gennemsigtighed. Dyrene har udtryksfulde ansigter og det er nemt at se deres forskellige karakteristika, faktisk i højere grad end menneskenes. Bogen alene kunne godt få fem stjerner for illustrationerne.

Men. Når nu ’Kattens killinger’ er en del af en letlæst-serie irriterer det mig, at der hverken er opgivet lix eller let-tal. Jeg er ikke specielt svenskkyndig og har ikke læst bogen på originalsproget, men oversætteren har ikke gjort sig umage for at bruge lydrette ord, eller mange af de 120 hyppige ord. Det er en stor fejl, for mig at se. Især når nu de stakkels forældre måske stikker ungen bogen i forventning om, at det er en bog, der er let at læse (Som forsiden proklamerer). Der er ikke meget tekst i bogen, men den tekst der er, er bestemt ikke specielt nem.

Samlet set kan ’Kattens killinger’ kun få to stjerner, ganske simpelt fordi den ikke overholder seriens koncept.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter