Kata af Steinar Bragi
423
2018
978 87 02 24232 4
Kata - oversat af Rolf Stavnem
1. udgave
“Den tanke strejfede hende, at Vala altid havde vidst, hvordan hendes liv ville ende. Da hun endelig forsøgte at bryde ud af den ensomhed, hun altid havde følt, blev hun straffet på det grusomste -”
– tænker Valas mor Kata under datterens begravelse. Jesuspigen, som hendes klassekammerater hånligt kaldte hende, fordi hun tillod sig at tro på en gud. Men så gik hun med til fest, blev lokket til at drikke, mistede hæmningerne for en stund, og så forsvandt hun sporløst.
Nu, et år senere, bliver Valas lig fundet i en klippespalte. Voldtaget, mishandlet. Kata går i sort. Eller snarere i rødt: En kvinde ser rødt. Fuldkommen som i de berygtede amerikanske selvtægtsfilm ”En mand ser rødt”, hvor Charles Bronson i en blodrus hævner diverse modbydelige overgreb begået mod hans uskyldige familie. Øje for øje for øje.
I den islandske krimi “Kata” flirtes med stoffet Fantasy, med voldelig sex og satanisme – og så indgår et kostbart, ekstremt detaljeret dukkehus i en flertydig funktion.
Hen ad vejen bliver handlingen ganske syret, for Fantasy er åbenbart et kraftfuldt stof, der kan flytte brugeren hen i noget, der minder om en alternativ virkelighed. Kata ryger lige lukt ned i en mental underverden befolket af ækle karlfolk og en lille pige, der mishandles både med og mod sin vilje.
Fra den flydende fantasiverden dukker Kata op til overfladen, og så bliver forfatteren Steinar Braga pludselig meget konkret. Valas brutale endeligt er nemlig et symptom på en udbredt samfundssygdom – mænds udbredte overgreb på kvinder.
I Steinar Bragas optik slipper de grimme mænd alt for billigt, ja, politi og domstole behandler dem nærmest, som om det var dem, der ofrene. I gennemsnit sidder voldsmændene 2,5 år i spjældet, idet straffen halveres for god opførsel, mens de voldtagne kvinder er mindst 10 år, ofte resten af livet, om at komme ovenpå igen. Der er et åbenlyst misforhold i ligningen forbrydelse-straf-retfærdighed.
Løsningen er selvtægt. Når myndighederne ikke vil yde kvinderne retfærdighed, må de selv tage action. Lige som i de amerikanske film. Heldigvis er forbryderne præcis så ensidigt afskyvækkende, at deres blodige endeligt næsten er for mild en straf. Primitivt? Ja. Spændende? Nogenlunde.
