Vi befinder os i Trondhjem og kriminalassistent Anne-kin Halvorsen er igen hovedperson. Hun er dybt forelsket i en yderst charmerende mandsperson med store brune øjne. Det nærmer sig næsten en besættelse. Lige indtil en nat hvor hun vågner, og han ikke ligger ved siden af hende. Politigenerne får hende til at gå ud og se efter ham, og hun finder ham i en lidet flatterende situation. Hun slår straks op med ham, med det resultat at han viser en helt anderledes ubehagelig side af sig selv, og det forfølger Anne-kin resten af bogen igennem.
Kim Småge skriver godt, men handlingen er lidt rodet. Man har en meget stærk fornemmelse af, at omkring side 175 beslutter forfatteren sig for, at nu skal historien slutte, og det gør den så med en meget dramatisk og usandsynlig afsløring af Anne-kins før omtalte kæreste. Det er lidt ærgerligt for Anne-kin og hendes kolleger er nogle utroligt interessante og velbeskrevne personer. Jeg vælger dog at tro, at det er en enkelt “smutter”, og begiver mig ufortrødent i gang med hendes næste udgivelse.